Lene Beier får besøg af landmanden Nichlas, som i programmet fandt sin første kæreste i ni år. De ser tilbage på hans tid i programmet, og på den store udvikling han har været igennem. Landmanden Steffen kigger også forbi, og fortæller om hvordan det er gået siden hans romantiske weekend. Og så tager han fusen på Lene med en stor og overraskende nyhed. Der er også gensyn med den altid sjove landmand Morten, men han er ikke alene. Han har nemlig taget den pige med, som han har haft med på romantisk weekend. Vi skal selvfølgelig høre, hvordan de to har haft det efterfølgende, og om romantikken stadig blomstrer i det nordjyske.