Efter flere år i Århus rykker Julie Berthelsen og familien teltpælene op og flytter til København, da Minik har fået en toårig kontrakt med håndboldklubben Ajax København. Imens finder Martin Brygmann sit indre legebarn frem, når han sammen med Jacob Riising er konferencier ved Ecco-Walkaton, og det går ikke stille for sig med de to på scenen. Jens Gaardbo har fokus på at holde sig sund og rask. Derfor står hverdagen både på gåture med hunden, æbler til frokost og fodboldtræning. Problemet er bare, at fodboldtræningen ofte følges op med generalforsamling i klubben, og det foregår tilfældigvis hos den lokale vinhandler.