Kaj Munk går i gymnasiet i Nykøbing Falster i 1916. På søndage er han hjemme hos sine plejeforældre nær Maribo. Det er et hjem med bibellæsning og bordbøn. Især moren har et ønske om, at Kaj Munk vil læse til præst. Kaj har det svært med kærligheden til piger, og også Guds kærlighed. Hvordan kan Gud tillade krig og sygdom? siger han til en medstuderende. Allerede i første afsnit fornemmer vi, at Kaj har været meget impulsiv, sandhedssøgende, og ligeglad med, hvad andre tænker om ham.
I 1924 bliver Kaj Munk sognepræst i Vedersø. Her møder vi mange sjove situationer. Der er ikke så meget tro på Gud at spore, så han siger: "Jeg burde nok melde mig ud af folkekirken." Ved siden af præstegerningen skriver han digte og teaterstykker. Da han skal have sit stykke antaget, sætter han ikke sit lys under en skæppe. Hvis ikke de vil opsætte det hurtigt, får de slet ikke lov til at få En idealist. Han møder Lise fra sognet, og efter en tid med benægtelse om at være kærester, bliver de pludselig hemmeligt gift.
Kaj Munk bliver en berømt digterpræst og debattør med mange provokerende indlæg. Han har kontroversielle udtalelser om Hitler og Mussolini, men tager afstand fra jødeforfølgelserne. Han betaler selv for at få en kapellan, så han kan gå på jagt og komme ud i Europa for at se, hvordan det står til med krigen. I en spøjs scene, hvor Kaj og kapellanen ligger på isen og kigger op på stjernerne, spørger Kaj: "Er du bange - det skal man ikke være - det er jeg."
Da Danmark bliver besat sammenkalder Kaj Munk menigheden i kirken og opildner til modstand. Kaj Munk får flere advarsler om, at han laver landsskadelig virksomhed, og at han skal holde op med det. Han får tilbud om at flygte til Sverige, men nej - han vil dø i Danmark. Og det kom han til, da tyskerne likviderede ham 4. januar 1944. Også dette afsnit er krydret med Kaj Munks skæve humor.