I teenageårene opdager Marianne, at hun slet ikke interesserer sig for drenge. Hun læser i sin fars leksikon, at det er en sygdom og i desperation skriver hun i 1964 et brev til Tove Ditlevsens brevkasse. Toves svar er noget overraskende og får i årene efter stor indflydelse på Mariannes liv. Spørgsmålet er, hvorfor Tove svarer som hun gør?