Home / Series / Jorden kalder / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Er danske grise klimasvin?

    • March 12, 2024
    • DR1

    Danish Crown blev hevet i retten for at kalde deres gris for "mere klimavenlig end du tror". Men hvor meget fylder grisen egentlig i klimaregnskabet? Og er der forskel på om den er økologisk eller konventionelt produceret? Det undersøger Thøger Kirk, når han besøger et konventionelt svinebrug på Bornholm - og et økologisk svinebrug i Vestjylland.

  • S01E02 Hvilken forskel gør klimaaktivisterne?

    • March 18, 2024
    • DR1

    Flere og flere melder sig aktivt ind i kampen for at redde klimaet. Men hvor langt skal man gå for at gøre en forskel? Og hjælper det overhovedet noget? Thøger Kirk er taget med Nikoline Borgermann og hendes aktivistgruppe med på en aktion, hvor de med civil ulydighed demonstrerer deres holdning, indtil politiet blander sig.

  • S01E03 Farvel til skiferien?

    • March 25, 2024
    • DR1

    Pisterne er en tynd stribe af hvidt, der løber ned igennem en ellers grøn dal, da klimaforsker Sebastian Mernild og hans familie ankommer på deres årlige skiferie i Tyrol. Og da de kommer op på skiene, bliver skitøjet hurtigt alt for varmt. Klimaforandringerne har ændret vejret i alperne betragteligt gennem de seneste årtier. Men er det et endeligt farvel til skiferien, som vi kender den? Og hvad betyder det varmere vejr for livet i området?

  • S01E04 Kan vi plante os ud af krisen?

    • April 1, 2024
    • DR1

    Træernes evne til at suge CO2 ud af atmosfæren har gjort dem til en populær løsning på vores udledninger. Men kan nyplantet skov få vores klima-regnskab til at gå i nul? Eller bliver det bare en undskyldning for at fortsætte med at forurene? Det undersøger Thøger Kirk, mens han planter nye træer i Vemmelev sammen med virksomhedsejer Klaus Thomsen.

  • S01E05 Skal vi bo på CO2?

    • April 8, 2024
    • DR1

    I Havnsø på Vestsjælland har man den helt perfekte undergrund til at lagre den CO2, som vi snart skal fange direkte fra virksomhedernes skorstene - og endda fra atmosfæren. Myndighederne siger det er en god og sikker klimaløsning, men planerne har skabt frygt og splittelse i den lille by. Thøger Kirk tager til borgermøde i Havnsø for at undersøge, hvordan det kan påvirke os, når den nye, grønne teknologi rykker helt tæt på.

  • S01E06 Hvorfor forsvinder torsken?

    • April 15, 2024
    • DR1

    Torsken i Østersøen har det ualmindeligt dårligt. For 30-40 år siden var den op til en meter lang og der var masser af dem. Nu er de små og magre og selv lystfiskerne må ikke fange dem længere. Thøger Kirk tager på tur med forskningsskibet DANA for at undersøge, hvordan det står til med torskebestanden i Østersøen.

  • S01E07 Kampen om søen

    • April 22, 2024
    • DR1

    Fisk dør på grund af den, tusindvis af mennesker demonstrerer med fakler for at bevare den - og ikke mindre end 12 miljøministre har gennem tiden forholdt sig til den; det handler om Tange sø. En kunstig sø midt i Jylland, som er blevet symbol på kampen mellem mennesker og natur. Thøger Kirk besøger søen for at finde ud af, hvad der egentligt er på spil.

  • S01E08 Mission bæredygtigt byggeri

    • April 29, 2024
    • DR1

    Byggeri er en af de helt store - men også oversete - CO2 udledere. En af de store udfordringer er, at vi river huse ned i stedet for at renovere dem eller genbruge materialerne. Thøger Kirk tager på tur med klimajournalist Signe Wenneberg, som kæmper for at bevare nedrivningstruede huse. Og så undersøger han, hvad der skal til for at ændre spor i en branche, der lever af at rive bygninger ned.

  • S01E09 Nye bønner på suppen

    • May 6, 2024
    • DR1

    Stefan Ravnholt er kantineleder på Middelfart Rådhus, hvor der ligesom i mange andre kantiner er en del kød på menuen. Det vil Stefan gerne lave om på, det er bare ikke særlig populært. Så hvordan får man vendt stemningen og vænnet folk til at spise mere grønt? Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen hjælper Stefan Ravnholt med at lave et eksperiment, hvor de i løbet af en uge skal afprøve om små "nudges" kan hjælpe med at få medarbejderne på rådhuset til at vælge den mere plantebaserede mad.

  • S01E10 Tørlagt Costa Del Sol

    • May 13, 2024
    • DR1

    Den spanske solkyst er en af vores absolutte favoritter, når sommerferien skal bookes. Netop garantien for varme og sol tiltrækker turister i hobevis. Men klimaforandringerne har skruet temperaturerne op og skabt decideret tørke i området store dele af året. Thøger Kirk er taget til solkysten for at nyde solen - og undersøge hvordan manglen på vand påvirker området. Både de landmænd, der dyrker vores grøntsager - og den industri, der lever af poolhungrende turister.

  • S01E11 Er vores drikkevand i fare?

    • August 26, 2024
    • DR1

    I dag er der giftrester i over halvdelen af vores drikkevandsboringer. Hvorfor er vores grundvand ikke rent længere? Og betyder det, at vi skal være bange for at drikke vandet i hanen? Thøger Kirk smager og ser nærmere på processen fra grundvand til drikkevand.

  • S01E12 Hvorfor forsvinder fuglene?

    • September 2, 2024
    • DR1

    Der bliver færre og færre fugle. Særligt nogle arter, som den danske vibe, er svær at finde i landskabet. Det ved Niels Andersen, der i årevis har registreret antallet af de forskellige arter i et område på Fyn. Thøger Kirk tager med på fuglejagt for at se om han kan spotte en vibe og få svaret på, hvorfor fuglene forsvinder.

  • S01E13 Er isens afsmeltning den perfekte katastrofe?

    • September 9, 2024
    • DR1

    Indlandsisen på Grønland smelter med stigende hast, og det kan få katastrofale følger for havniveauet. Thøger Kirk tager med forskerne på ekspedition ind på indlandsisen for at måle den årlige afsmeltning og finde ud af, hvad det egentligt nytter. For mens vi står over for den langsomste katastrofe, fortsætter vores CO2-udledninger med at stige.

  • S01E14 Slut med komælk?

    • September 16, 2024
    • DR1

    Vi danskere elsker vores ost og vores mælk, men produktionen er klimabelastende. Derfor er der kommet flere og flere plantebaserede alternativer på markedet. Men hvor meget sparer vi egentligt på klimaregnskabet ved at putte plantedrikken i indkøbskurven i stedet for letmælken? Og er det overhovedet muligt at lave en velsmagende, plantebaseret ost?

  • S01E15 Skal vores pension investeres i olie?

    • September 23, 2024
    • DR1

    PFA Pension har investeringer i et af verdens største energiselskaber, TotalEnergies, som hiver enorme mængder olie og gas op fra undergrunden. Jorden kalder tager med journalist Emilie Ekeberg til Totals årlige generalforsamling i Paris for at forstå, hvorfor PFA Pension stadig investerer i et olieselskab, der udvider sin produktion af olie og gas, midt i en klimakrise.

  • S01E16 Hvad er sommerfuglene værd?

    • October 7, 2024
    • DR1

    Naturen er under pres i Danmark. Flere end halvdelen af vores smukke sommerfugle er i tilbagegang, og alligevel har vi måske svært ved at forstå, hvad det er vi mister. Det satte chefredaktør, Lea Korsgaard sig for at undersøge, da hun bestemte sig for at hun i løbet af et år ville finde alle de 63 danske sommerfuglearter. Men skal naturen have en værdi for at vi kan sætte pris på den? Og hvordan sætter man egentligt pris på en citronsommerfugls vingeslag?

  • S01E17 Kan en svinebonde leve af linser?

    • October 7, 2024
    • DR1

    Hver uge sender Klaus Pedersen 1000 smågrise til Tyskland. Men sådan skal det ikke være meget længere. For med en CO2-afgift truende i horisonten har Klaus Pedersen nemlig sat gang i en omfattende omstilling af familiegården. Men kan en ny CO2-afgift få flere landmænd til at skifte bacon ud med bønner?

  • S01E18 Vinder bil eller tog?

    • October 14, 2024
    • DR1

    Er det bilen eller toget, der kommer først fra Holstebro til København? Og hvad koster det - både på din konto og på klimaets? Thøger Kirk kører om kap og møder transportministeren for at høre, hvad han vil gøre for at spore danskernes transportvaner ind på en mere grøn omstilling.

  • S01E19 Er der håb for havet?

    • October 21, 2024
    • DR1

    Kennet Brask er træt af at vente på at politikerne gør noget ved iltsvindet i de danske farvande. Derfor har han taget sagen i egen hånd og gør, hvad han kan for at bringe liv tilbage i sit lokale vandløb. Men hvad skal der egentligt til for at få liv under havoverfladen igen? Og har politikerne fundet svaret med den nye grønne trepartsaftale?

  • S01E20 Kan opfinderen løse klimakrisen?

    • October 28, 2024
    • DR1

    Danske vindmøller er udbredt over hele verden og nu står nye, grønne teknologier for tur, hvis man spørger opfinderen bag. Henrik Stiesdals opfindelser er da også helt afgørende i regeringens bud på, hvordan vi løser klimaudfordringerne. Men kan de nye teknologier leve op til de høje forventninger og redde os på målstregen?

  • S01E21 TBA

    • November 4, 2024
    • DR1