Janni og Karsten er rejst til Karstens camp på Mara sletten i Kenya. Her benytter Karsten lejligheden til at sende Janni ud på den ultimative test - det er nemlig på tide, at hun indser, hvor godt hun har det derhjemme sammenlignet med kvinderne i Kenya. Og så skal hun lære at spare på ressourcerne. Janni kaster sig modvilligt ud i udfordringen, men det er ikke let at skulle begå sig blandt de lokale i en lille landsby bygget af kolort, når man har vænnet sig til et liv på Strandvejen. Se om Janni klarer den eller må overlade arbejdet til Karsten i "Janni og Karsten - På Fri Fod".