På Fanø er der højt til loftet og plads til skøre og originale ideer, og en af dem handler - om shampoo. Johnny og Jeanett finder nemlig på, at de skal lave Johnnys egen shampoo 'til træt og viljeløst hår'. Samtidig har Jeanett også travlt med sit job som leder af Realen, hvor Lis Sørensen kommer på sit årlige koncertbesøg. Alt skal være perfekt, så Jeanett sætter alle sine frivillige i sving, men kan hun få det så perfekt, som hun gerne vil have det?
Johnny Madsen har aftalt med sin art director manager Jeanett, at de skal lave Johnnys egen shampoo 'til træt og viljeløst hår', men Johnny hader at blive fotograferet, så Jeanett skal bruge alle sine overtalelsesevner for at få ham til at stille op til et shampoo-photoshoot. En kendt komiker gæster Realen, og som altid skal de frivillige i sving for at forkælelsesbarometeret kan være i top, før komikeren går på scenen og laver fis med Fanø. Og så læser Jeanett foruroligende debatindlæg om Realen i Fanø Ugeblad.
Tobias Dybvad skal optræde på Realen, men Johnny er mere optaget af, at Jeanett vil hive ham med helt over til Esbjerg for at se på shampoo-prøver til deres Johnny Madsen-shampoo 'til træt og viljeløst hår'. Og så er han i øvrigt kommet til at købe en guitar til 32.000 kroner, da han var på Kabyssen. Annette Heick er på Realen for at promovere sit nye Grand Prix-show, men har store udfordringer med sine konfetti-kanoner. Jeanett er presset over byrådsmødet, som nærmer sig, hvor Realens fremtid er til debat.
Johnny har skrevet en ny sang og ringer efter Jeanett for at få hendes mening. Anders Anlæg skal stå i baren til aftenens fællessang på Realen. Han er single, så der skal flirtes igennem, også selv om det mest er pensionister, der kommer til arrangementet. Jeanett har inddraget tre frivillige til at teste Johnnys shampoo, for han gider ikke selv. Til gengæld har han købt en kultvin til 2.000 kroner, som han fortæller anekdoter om og deler ud af på Realen. Villy Søvndal kigger også forbi kulturstedet for at holde foredrag og spille med sit band 'Herreværelset'.
Johnny skal spille på Realen, og det er en stor begivenhed, da det kun er anden gang i danmarkshistorien, at han giver koncert på Fanø. Jeanett har fået hældt shampoo på flasker og er klar til at igangsætte salget, men vil det lykkes hende at få Johnny til at teste sit eget produkt, inden det kommer i handelen? Der er byrådsmøde, og Realens fremtid bliver afgjort. Jeanett og de frivillige er pressede over, at de ikke selv har indflydelse på afgørelsen.
Hvordan går det med Jeanett, Johnny og alle de andre frivillige på Realen? Det finder vi ud af, når vi er tilbage med en ny sæson af 'Ja for Fanø!'. Det er blevet vinter på Fanø, og hver vinter stikker Johnny og Jeanett afsted til de varmere himmelstrøg i Málaga. Jeanett benytter lejligheden til at komme i form, og Johnny spiller golf. For at belønne Realens frivillige er de inviteret med, og sammen med Jeanett bliver der arrangeret en stor chili con carne-fest. Tilbage på Fanø rammer den hårde hverdag, og Jeanett må sande, at hendes projekt om at komme i form har ramt et lavpunkt.
Johnny Madsens gamle ven Lars Lilholt kommer til Fanø for at skyde en musikvideo. Videoen skal filmes på Realen, der derfor, selv om Jeanett er imod det, bliver omdannet til bodega. Johnny skal være med i musikvideoen og er meget tilfreds med sin rolle. Men Jeanett er bange for, om Johnny overhovedet vil synge playback, som man nu gør, når en musikvideo skal i kassen.
Jeanett og alle de frivillige på Realen er på stikkerne. Dagen for Realens store kunst- og musikarrangement er kommet, og der er masser af ting, der skal forberedes, når ni musikere, der også er kunstnere, udstiller og spiller sammen. Det er blandt andre Johnny Madsen, Ole Fick, Troels Trier og Lars H.U.G. Sidstnævnte skal hentes af den frivillige Kent, der er kæmpe fan af ham. Den frivillige Carsten Munk, også kaldet 'Munken', kommer ud for en ulykke, og Jeanett holder pause fra sin slankekur.
Jeanett passer sin datters hund, som hun ikke helt har styr på, og så får Jeanett en ny idé. Hun vil holde en pride på Fanø, men hvordan gør man det? Heldigvis er der hjælp at hente udefra. Jeanett og Anders Anlæg begynder at træne sammen, og så kommer Lars Lilholt tilbage til Fanø og Realen for at optræde med sin nye plade. Under forberedelserne til arrangementet opdager de frivillige til deres forfærdelse, at der er kommet tyggegummi på den røde løber.
Fanø Pride skal have sin egen øl, så Jeanett og en af de frivillige, 'Munken', besøger Fanø Bryghus for at beslutte, hvordan øllen skal smage. Problemet er bare, at Jeanett ikke kan lide øl, og resten af de frivillige bliver derfor indkaldt til ølsmagning. Jeanetts arbejde med at arrangere Fanø Pride går over stok og sten, og uvante opgaver får Jeanett til at søge hjælp hos Århus Prides paradechef, Mona. Midt i det hele skal Jeanett og Johnny Madsen ud at handle til middag. Og så giver et køleskab købt på nettet gevaldige problemer.
Så er det nu! Fanø Pride skal afholdes, og de frivillige knokler for at gøre Realen klar til fest. Alle er spændte på, hvor mange der dukker op og går med gennem Nordby, når optoget går i gang. Det var Jeanetts idé, der førte til Fanø Pride, men bliver det en succes? Og hvad siger Johnny Madsen?
Efterspørgslen på Johnny Madsen og hans malerier er stor. Faktisk går det så godt, at manager Jeanett er tæt på at melde alt udsolgt op til en stor udstilling.
På den vindomsuste ø Fanø, hvor ingen drømme er for store, har Realens kreative direktør og Johnnys manager Jeanett Exner fået både barnebarn og storhedsvanvid.
Gæsterne til Realens store arrangementer har svært ved at få mad, da øens restauranter melder alt udsolgt. Er løsningen en pølsevogn?
Jeanetts stråtækte hus gennemgår en rodbehandling, og Jeanett føler sig hjemløs. Og Johnny tager på golfbanen, hvor kvinder er forbudt.
Johnny skal med Jeanett ud at købe en cykel, men de kommer også højt til vejrs i et andet transportmiddel.
Johnny Madsen har samlet to gamle venner fra landevejene og rockscenerne: Billy Cross og Lars Lilholt. Det udvikler sig selvfølgelig til en legendarisk aften.
Det summer af liv på Fanø. På Realen gør de klar til den traditionelle påskeudstilling med Johnny Madsen og Jacob Haugaard. Jeanett er som altid optaget af flere ting på én gang, så hun prøver at fikse maleriophængning, en taler og en nonfirmation inden, hun kan slå dørene op for de forhåbentligt mange gæster. Og så er der også lige det kaos, der altid følger i kølvandet på Jacob Haugaard og Johnny Madsen.
Jeanett er ikke ligefrem i stjernehumør. Hendes store projekt med at skabe Fanøs helt egen 'Walk of Fame' har i tre år været forfulgt af uheld og benspænd, og nu kort før mål er endnu en forhindring dukket op. Heldigvis har øens orakel Johnny Madsen altid et godt råd, så selvfølgelig skal der holdes en fest. Med hjælp fra de frivillige og alle vennerne bliver 'Realen' klar til indvielsen, og Jeanett har svært ved at holde tårerne tilbage, da den store dag endelig kommer.
Jeanett prøver at følge med, når Johnny Madsen og sønnen Rasmus går i gang med et projekt i studiet. De vil lave en hyldestplade til legenderne inden for rock’n’roll. Jeanett væbner sig med tålmodighed, pølser og spinatjuice og står klar til at sørge for at alt spiller omkring Johnny, når de sætter kursen mod fastlandet og studiet. Jeanett slipper ikke for en shoppetur, og det bliver i det hele taget en dyr tur til Esbjerg.
Johnny tager til Spanien for at skrive en bog, mens Jeanett har sat Realens bestyrelse i stævne hjemme hos Jacob Haugaard på Wedellsborg. Jeanett drømmer nemlig om at få mere hjælp til at drive Realen, så hun kan slappe mere af. Det varer dog ikke så længe, for Ester Brohus og Johnnys guitarist Knud Møller kommer forbi spillestedet for at give koncert.
Der er både drillenisser og rigeligt med julekugler på spil, når Jeanett skal pynte Realen op til en helt særlig julekoncert med Julie Berthelsen.
Hør om Julie Berthelsens eget forhold til julens sange og syng med, når hun og hendes band giver en fortryllende koncert med julens evergreens fra Realen.