En oktobermorgen i 1986 opdager en taxachauffør den nedre del af en kvindetorso ligge og skvulpe i vandets overflade ved Islands Brygge. De efterfølgende dage og uger bliver flere af kvindens ligdele fundet i det mørke vand. Men ingen kender til kvinden. Det er nu altafgørende for politiet at identificere den ukendte kvinde, så de kan finde ud af, hvad der er sket og komme tættere på en gerningsmand.