Midt i en nøgen rundkørsel beslutter vennerne Kasper Nielsen og Brian Lykke sig for at udvikle et kunstværk til den rundkørselskunstløse by Humlebæk. Nu har de efterhånden en del viden om rundkørselskunst, og de sætter sig for at præsentere det for selve borgmesteren. Men de to skuespillere er vant til at lave alt muligt andet end kunstværker i rundkørsler, så de må række ud efter hjælp for at nå helt ind til deres kreative kerne. Det store spørgsmål er, om de til sidst kan overbevise borgmesteren om deres gode idé?