Da Göring forlader København og sit ophold hos den jødiske familie Rothenberg, efterlader han et brev, som siden bliver skæbnesvangert for Hugo, hans familie og adskillige forfulgte jøder i Tyskland. For brevet får helt ny betydning, da jødeforfølgelserne i slutningen af 1930'erne for alvor tager fart.
Hugo har måske fået etableret kontakt til sin gamle ven, Hermann Göring og meget tyder på, at han har vundet hans tillid. Men hvordan skal Hugo redde de tyske jøder, før det er for sent? Og hvilken pris skal han betale for forhandlingerne?
Mens krigen breder sig over hele Europa er Hugo Rothenbergs linje til sin gamle ven Hermann Göring gået kold. Hugo må nu finde andre måder at forsøge at redde jøderne på, men det er en kamp mod uret, for nu går Hitler i gang med at realisere sine morderiske planer om en endelige løsning.