Julie opdager ved et tilfælde, at en udlænding har indlogeret sig under falsk navn, og at han i øvrigt slet ikke er alene. Dorthe har fået flere klager over hår i maden, så nu skal alle i køkkenet gå med kokkehuer eller hårnet. Jimmy nægter i første omgang at efterkomme ordren, men så får han en festlig ide. John opsøger Alice for at få ryddet nogle misforståelse af vejen. Han kan ikke bære at se hende så ulykkelig. Therese, som John i sin tid hjalp med at betale hotelregningen, dukker op igen. Hun er blevet skilt og er flyttet til byen og er nu i gang med at søge arbejde.