Lise Rønne giver de to musikere Poul Krebs og Bro den svære udfordring, at sætte musik til et digt og spille sangen live foran et publikum. Krebs kender digteren, men har aldrig før prøvet at synge et digt, og han bliver nødt til at tænke utraditionelt for at løse opgaven. For 23-årige Bro er det hans livs sværeste musikalske opgave, og han frygter at glemme teksten. Men sangen bliver en åbenbaring for den populære artist, som tager sit eget liv op til overvejelse.
Sangerinden Caroline Henderson og rapperen Jokeren får deres livs musikalske udfordring, da Lise Rønne beder dem lave en popsang ud fra en tekst af en afdød digter. De kender ikke digtet på forhånd, men skal på få uger skrive en sang, der skal opføres live. For Jokeren bliver det en meget følelsesladet rejse, hvor han både skal gøre op med sine forældre og genfinde venskabet med en meget kendt musikerven.
Lise Rønne stiller Infernal-sangerinden Lina Rafn og popkometen Hjalmer den vanskelige udfordring, at skrive hver deres sang ud fra samme digt. Men ikke nok med dét. Digtet er skrevet af national-klenodiet Halfdan Rasmussen og sangen skal opføres live. Digtet er ikke en af de sjove Halfdan Rasmussen-tekster, men meget alvorlig lyrik om at miste sin kære, som især Lina Rafn bliver berørt af. Begge sangere er bange for at de vil komme til at lave den samme melodi, når de til sidst står overfor publikum.
Både den internationalt kendte sangerinde Aura og populære Wafande kommer ud for en stor opgave, når de bliver bedt om at skrive en sang til et digt. Kun værten Lise Rønne kender digtet på forhånd. Aura føler ikke hun kan leve op til sin kærlighedslyrik, og har svært ved at finde melodien. Wafande bliver hårdt ramt af sit samfundskritiske digt, der foregår i Congo. Det er der hans familie stammer fra, og Wafande bliver nødt til at åbne op for sin alvorlige side.
Hvad sker, der når man beder en punkmusiker lave en popsang om døden, og en countrysangerinde skrive en sang med en tekst hun ikke selv bestemmer? Det er udfordringen, når Lise Rønne beder Dorthe Gerlach og Steen Jørgensen skrive hver deres sang til lyrik af en afdød dansk digter. Dorthe Gerlach er ærefrygtig over for det udleverede digt. Hun er bange for om publikum vil kunne forstå sangen, når den skal synges live. Steen Jørgensen er vild med digte, men det her er meget sværere end han havde ventet.