Hammerslag starter på toppen af Danmark, i Skagen. Første hus er et helt nyt rækkehus ikke langt fra Skagens bymidte. Næste udfordring er et gammelt, saneringsmodent hus med en fremragende udsigt ud over vandet. Den sidste bolig ligger i badebyen i Nr. Lyngby mellem Løkken og Lønstrup. Sommerhuset ligger i første parket til vandet, men havet æder sig ind i grunden og om 15 år ligger huset der nok ikke mere.