Hammerslag starter med en meget præsentabel villa i Korinth lidt uden for Faaborg. Ejendommen er en engelsk kriminalfilm værdig med sin britiske herresædestil. Næste ejendom er et mindre nyopført sommerhus på Helles Klint ved Kalundborg. Der er en udmærket udsigt over Kalundborg Fjord og gå-afstand til badestrand. Sidste bolig er også en fritidsejendom beliggende i det attraktive Marielyst på Falster. Her er der kort afstand til en af landets flotteste og mest børnevenlige badestrande og masser af faciliteter.