Jan Gintberg rejser til Costa del Sol, hvor han kigger nærmere på danskerkolonien i Fuengirola, en forstad til Malaga. Her besøger han en dansende opfinder, bliver healet med syngeskåle og møder Sydeuropas bedste spabadssælger. Baseret på sine oplevelser slutter Jan Gintberg af med at optræde for de mennesker, han har mødt, i jagten på selvironien og den lille forløsende latter.