Sidste del af ’Gamle Danmark’ er en blændende beretning om overflodssamfundets kulmination og nedtur. De studerende går på barrikaderne med krav om medbestemmelse, og pigtrådsmusikken forvandler borgerbørn til blomsterbørn. Hippier, flippere og slumstormere drager til Thy og til fristaden Christiania, mens Vietnamkrigen samler de ’hårde drenge’ fra den danske venstrefløj til oprør under Verdensbankens kongres i København. Margrethe II udråbes til statsoverhoved, Anker Jørgensen bliver statsminister og Danmark indtræder i EF. Cowboybukserne er nu folkeeje, dyrtidsportionerne kommer i haglbyger, og det beskidte arbejde har vi ’de fremmede’ til. Bagsiden af medaljen hedder stress, fedme og forkalkning, narko og alkoholisme - og antallet af bistandsklienter vokser støt om kap med byggeri, forbrug, inflation og betalingsoverskud. I 1973 lakker det mod enden. Folkestyret falder, Anker Jørgensen må afgive magten til Poul Hartling - og da krigen i Mellemøsten med den efterfølgende oliekrise bliver en realitet, er det nat med højkonjunkturen i Danmark. Velfærden krakelerer for alvor, mens arbejdsløsheden kryber frem. Og med dette dilemma sætter Paul Hammerich et værdigt punktum i sin krønike om ’Generationen efter krigen”.
Name | Type | Role | |
---|---|---|---|
Paul Hammerich | Writer | ||
Paul Hammerich | Director |