Home / Series / Gæt På Sandheden / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Hjulene på klovnebussen

    • September 14, 2024
    • DR2

    Velkommen til premieren på DR2's splinternye quizprogram, hvor den altid fair og veloplagte vært Rasmus Botoft - sammen med sine to holdkaptajner Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup - gætter på sandheden om ugens aktuelle nyheder. I denne uge har holdkaptajnerne inviteret Inger Støjberg og Jonatan Spang i studiet for at quizze om utilfredse passagerer i Moderaternes klovnebus, hvad grisene fortæller os gennem banebrydende ny forskning og om Forsvarets tvivlsomme prioriteringer.

  • S01E02 Biseksuelle reptiler

    • September 21, 2024
    • DR2

    I denne uge er den altid fair vært - Rasmus Botoft - tilbage med sin quiz om ugens højaktuelle nyheder, hvor holdkaptajnerne - Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup - har inviteret Kaare Quist og Sólbjørg Jakobsen i studiet for at gætte på sandheden om socialdemokratiets pensionskamp mod SF, regenten af dansk politik, der takker af og de mystiske ejendomsvurderinger, der igen volder problemer for ikke mindst skatteministeren. Derudover kigger de nærmere på norske reptiler og lange penisser.

  • S01E03 Nutids-Lars

    • September 28, 2024
    • DR2

    I denne uge tager den hyper intelligente quizvært - Rasmus Botoft - dig igennem ugens aktuelle nyheder med sine to holdkaptajner Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup. Med deres gæster - Mona Juul og Rasmus Tantholdt - gætter de sig gennem Region Sjællands tvivlsomme omdømme, de kriseramte - og langt fra fuldtallige - moderater, Danmarks knap så naturlige natur, det stille landsforræderi og Københavns Kommunes store drømme om verdens mindste OL.

  • S01E04 Børsens vindmøllespir

    • October 5, 2024
    • DR2

    I en uge, hvor demokratiets centrum atter åbnede, tester den veloplagte quizvært - Rasmus Botoft - de to hold i alt fra et småligt Skatteministerium til et ægte true crime mysterie. Holdkaptajnerne - Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup - har hentet hjælp udefra og inviteret Bodil Jørgensen og Jan E. Jørgensen i studiet. Hvem står mon bag det spektakulære tyveri i Odder? Kan Børsens dragespir erstattes med en vindmølle? Og hvad siger politikerne egentlig, når Sebastian Kanani fanger dem til Folketingets åbning?

  • S01E05 Definér quiz

    • October 12, 2024
    • DR2

    Med den openmindede vært - Rasmus Botoft - bag rattet, styrer denne uges quiz gennem nyhedsstrømmen i selskab med holdkaptajnerne - Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup - og deres gæster Morten Messerschmidt og Signe Lindkvist. Her kommer de forbi DSB's forgyldte direktør, Messerschmidts grundige baggrundstjek af Lars Løkke, Forsvarets gennemhullede sikkerhed, udledningerne fra den rigeste ene procent og Forsvarets Efterretningstjenestes pudsige jobannonce.

  • S01E06 Tesfayes falske ølbong

    • October 26, 2024
    • DR2

    Mens vandmasserne truer med at skylle Danmark væk, tryktester studievært Rasmus Botoft sine holdkaptajner Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup i ugens aktuelle historier. Med sig har de taget Adam Holm og Samira Nawa for at hive pointene hjem, når der quizzes om stormflodernes trussel mod nationalbanken, børns asbest-arbejde, Tesfayes nye gymnasium uden druk, partybusser uden så meget party og de døde danske farvande, der smager råddent.

  • S01E07 Løkke-lænken om Støjbergs fod

    • November 2, 2024
    • DR2

    Den knivskarpe studievært - Rasmus Botoft - sætter Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup på prøve, når de med deres plus ones - Troels Lund Poulsen og Natasha Brock - quizzes i ugens aktuelle nyheder - som Inger Støjbergs kontante tale til landsbyfolket, Danmarks boom i tvivlsom klimaturisme, en royal supercomputer, Fødevarestyrelsens hysteriske grammatikkontrol og EU's nye sangbog, hvor to lærker reder.

  • S01E08 Paludan, Jesus og Mandela

    • November 9, 2024
    • DR2

    I denne uge tilbyder Rasmus Botoft et quizformet åndehul, når hans holdkaptajner - Lise Baastrup og Adnan Al-Adhami - forsøger at få vejret i den altid tykke nyhedsstrøm. Med sig har de taget Lars Hjortshøj og Franciska Rosenkilde for at hjælpe med at navigere igennem ulovligt bankospil, vild valgstemning i Rødovre Centrum, bureaukratiske løsninger på tvivlsom rekord, Paludans nye hold og Ruslands vanvittige krav til Google.

  • S01E09 Kinapost fra Temu

    • November 16, 2024
    • DR2

    Holdkaptajnerne Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup har hentet hjælp udefra og inviteret Magnus Heunicke og Cecilie Beck i studiet for at komme tættest på de rigtige svar, når studievært Rasmus Botoft quizzer dem i alt fra statens ufrivillige kviklån til den nordkoreanske kryptonit, der kan vise sig at være et effektivt våben i krigen mod Rusland. Derudover kommer de forbi Mette Frederiksens roast af sine kollegaer, det massive forbrug af kinesisk skrald og opgøret i det lavloftede Enhedslisten.

  • S01E10 Politisk bananfobi

    • November 23, 2024
    • DR2

    Rasmus Botoft tager sine holdkaptajner - Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup - vidt omkring, når der skal gættes på ugens aktuelle nyheder, mens Martin Lidegaard og Simon Stefanski hjælper til i kampen om de rigtige svar. I denne uge handler det om det med småt i 'den grønne trepart', bananrelaterede absurditeter, Trumps vanvittige ministerhold, COP29's tvivlsomme deltagerliste og retskrivningsordbogens nye kvindeord.

  • S01E11 Nisser og andre folkefærd

    • November 30, 2024
    • DR2

    I sæsonafslutningen quizzes holdene anført af Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup af den prisvindende studievært Rasmus Botoft, når der bliver taget et satirisk blik over ugens nyheder. Sammen med gæsterne Pia Olsen-Dyhr og Bjarne Corydon bliver de taget igennem nisse-gaten fra Vestegnen, det mystiske fragtskib fra Kina, de truende vandmasser og danskernes tvivlsomme madvaner. Og så slutter vi ved de ikke så super sygehuse, hvor der bliver betalt i dagsbøder og døde grise.