Eksperiment fra 2013. I fire uger gennemlever en gade i Ikast et demokratisk eksperiment uden sidestykke. Beboerne melder sig ud af kommunen og overtager selv en stor del af de opgaver, som normalt bliver løst for dem. De skal selv løse opgaverne, beslutte hvem der skal have hjælp, og prioritere hvordan både kræfter og penge skal bruges.
Eksperiment fra 2013. Virkeligheden trænger sig for alvor på i andet afsnit af DR1s demokratiske eksperiment. Beboerne på Gaden i Ikast bliver mødt med endnu vanskeligere prioriteringer og diskussioner. I fire uger skal beboerne selv prioritere, hvilke opgaver der skal løses, hvem der skal gøre det - og hvem der skal betale.
Gadelyset forsvinder, en nabo er hårdt ramt af stress, mens en dement genbo skal akut på plejehjem. Udfordringer og udgifter står i kø på en lille østjysk gade, hvor beboerne har sagt ja til at deltage i et eksperiment. De slipper for at betale skat i tre uger og skal i stedet selv prioritere hvilke udgifter fællesskabet vil dække og hvilke hver enkelt beboer selv må betale. Gaden bliver sin egen lille kommune, som sammen skal løse problemerne. Men det gode naboskab bliver udfordret, når økonomien ikke rækker og dilemmaerne hober sig op.
Da sparekniven igen rammer gaden, så står folkeskolen og børnepasningen for skud. Kan gadens pensionister overtales til at passe vejens mange børn? Og hvad med Sørens glasøje og Steffens plejehjemsplads - rækker pengene til det hele? Gadens beboere har sagt ja til at deltage i et eksperiment, hvor de slipper for at betale skat i tre uger og til gengæld i fællesskab skal løse udfordringerne. Men de svære beslutninger hober sig op for beboerne, som havner i langstrakte forhandlinger, da de skal forsøge at rette op på gadens massive underskud.