Maja er skoleleder, og Lasse er ufaglært håndværker. De er også frivillige i det danske Hjemmeværn, og bruger stort set al deres fritid på træning, for at holde sig klar til kommende opgaver. Nu er det blevet alvor. De skal på en international opgave for Forsvaret. Urolighederne er blusset op i Kosovo, og de skal overtage bevogtningen af en base, for at hjælpe NATO. "Frivillige i front" følger de frivillige i Hjemmeværnet. De kommer med vidt forskellige baggrunde, men har én ting til fælles: I deres fritid løser de vigtige nationale og internationale opgaver for Danmark.