En gruppe indbyggere i en lille by har én ting til fælles: Den lokale psykopat, Mike, terroriserer dem og ødelægger deres liv. Da en dreng dør efter at være blevet kørt ned af Mike, bliver drengens far, Peter, besat af tanken om hævn. Johns søn Kasper har et usundt venskab med Mike, Bibis mand Tom afpresses af ham, og andre føler sig voldsomt truet. Til en byfest mødes fire mennesker og indser, at de har et fælles problem...
Den lokale psykopat Mike fortsætter sin terror i den lille by. Da han spreder ondsindede rygter om Tom, går Bibi i aktion. Martin møder sin ungdomskærlighed, Anna, og han får endnu en grund til at blive i byen. Milad nægter at være en del af mordgruppen, så Peter tager drastiske midler i brug for at overtale ham.
Spændingen i gruppen eskalerer, da Martins affære med Anna afsløres, men Martin og John er nødt til at arbejde sammen, for at Peters plan kan fungere. Anna prøver at redde forholdet til sønnen Kasper, men han afviser hende. Milads søn opdager en stor hemmelighed om sin far. Første del af gruppens plan skal udføres - herfra er der ingen vej tilbage
Det er Sankt Hans, og det er nu, mordet på Mike skal udføres. Men da Milads søn stikker af for at undersøge sandheden om sin fars fortid, truer det med at ødelægge alt. Bibi fortæller Tom om graviditeten. Martins involvering i gruppen fører til så mange løgne over for Anna, at hun tvivler på, at han har ændret sig. Mens hele byen fester ved Sankt Hans-bålet, sætter gruppen planen i værk.