For to år siden blev teenageren Cammilla forelsket, da hun fik øjenkontakt med Peter Madsen i Københavns byret under ubådssagen. Siden er det blevet til mange kærlige breve og telefonsamtaler. 19-årige Cammilla besøger Herstedvester i håb om at få et glimt af den mand, hun elsker, for hun vil hellere være derinde. Psykiater Henrik Day Poulsen udtaler i første udsendelse: "Jeg tror ikke, der er nogen i Danmark, der ved hvor mange, også piger under 18, der har brevkorrespondancer med alle mulige mænd i vores fængsler, som er dømt for ganske alvorlige forbrydelser. Og som holder dem fanget i et eller andet svært sygt psykologisk spil".