Troels Kløvedal sejler med Vædderen, så langt det er muligt rundt om Grønland, hvor søværnet gør suverænitetshåndhævelse og støtter Slædepatruljen Sirius. Kløvedal taler med forskere, han møder på sin vej. Vi hører om Lauge Kochs enestående ekspeditioner, om Danmarksekspeditionen 1906-08 og om nazisternes indtrængen på Nordøstgrønland under 2. Verdenskrig. Med helikopter besøger vi de sagnomspundne Tobias Øer, der hele tiden dukker op og forsvinder igen.