Home / Series / Fede Forhold / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • February 11, 2019
    • DR2

    Tre par har hver deres motivation for at deltage i parforholds-eksperimentet. 31-årige Morten og 30-årige Jane fra Kolding er med tiden blevet mere venner end kærester. Og især Jane, der har taget 20 kg på henover fem år, savner et sexliv med Morten. I Valby har skolelærer Camilla og hendes mand pædagog Martin tilsammen spist sig til en vægtforøgelse på godt 91 kg af bar kedsomhed og magelighed. Og Camilla har mistet lysten til Martin. Men gælder det også for Martin, når vi udfører et eksperiment med ham. Tænder han så mest på kage eller på Camilla? Ditte, der på 3 år, er vokset med 44 kg, drømmer inderligt om at blive mor, men kæresten Dietmar vil ikke have et barn, før de har tabt sig.

  • S01E02 Afsnit 2

    • February 18, 2019
    • DR2

    Tre par skal nu for alvor i gang med en otte måneders livsstilsændring med kostplan og parterapi. Morten sårer Jane, da han til parterapi afslører, at han ikke tænder på hendes ydre. Så hvordan reagerer han, når han i et forsøg bliver tvunget til at skulle kramme Jane i én time? Camilla føler sig presset til sex og savner i stedet mere romantik og opmærksomhed fra Martin, der mener, at det er svært at tale om store følelser, når man har munden fyldt med mad. Ditte og Dietmar er dybt uenige om, hvordan de skal følge ernæringsekspertens kostplan. Og det får tårerne frem hos Ditte. Parforholdseksperimentet er i fuld gang og tester parrenes samhørighed.

  • S01E03 Afsnit 3

    • February 25, 2019
    • DR2

    Parforholdseksperimentet begynder at gøre ondt på parrene, der nu er godt to måneder inde i forløbet. Jane og Morten kæmper med at få sex tilbage i deres forhold efter Mortens ærlige udmelding om, at han ikke tænder på Janes ydre. Ditte bryder sammen, da hun får et voldsomt tilbagefald med et gigantisk ædeflip - og hvad siger Dietmar til det? Alle tre par skal være med i et forsøg, hvor vi skal finde ud af, om de har svært eller let ved at tabe sig. Camilla og Martin har stor succes med kostplanen, men ikke med sexlivet. Til parterapi har de fået forbud mod at have sex, og det er ikke just det, som Martin drømmer om.

  • S01E04 Afsnit 4

    • March 4, 2019
    • DR2

    Eksperimentet er halvvejs. Og det ses nu tydeligt hos parrene, der alle har tabt sig. Sygeplejestuderende Jane har dog ikke helt nået det vægttab, hun skulle ifølge planen og det er ernæringseksperten Stina ikke tilfreds med. Samtidig er parforholdsproblemerne hos Jane og Morten langt fra løst, da Morten næsten arbejder i udlandet hele tiden... Ditte, der stadig mangler at tabe 45 kg, før hun må blive gravid, har pludselig en chokerende nyhed til Dietmar, der bestemt ikke passer ind i deres planer. Camilla og Martin, der har fuld styr på kosten og kiloene, kæmper stadig med lysten til det intime, og det giver konflikter.

  • S01E05 Afsnit 5

    • March 11, 2019
    • DR2

    Eksperimentet har to måneder igen og Jane og Morten, der stadig kæmper med parforholdet og nærhed til hinanden, tager pludselig en drastisk beslutning i forhold til eksperimentet. Ditte og Dietmar bliver udfordret med de sunde spisevaner, da de skal på sommerferie i syden. Ditte må endnu engang erkende, at ingen er perfekt. For hvem kan modstå is og øl. Martin, der er den i eksperimentet, der har tabt sig mest, bliver stadig målt og vejet af sin kone Camilla, når han efter bedste evne, forsøger at give hende den kærlige omsorg og opmærksomhed, der skal få deres sexliv til at fungere igen. Men måske parterapeutens test med parret kan opmuntre Camilla.

  • S01E06 Afsnit 6

    • March 18, 2019
    • DR2

    Eksperimentet er ved at være slut. De otte måneder er næsten gået. Har parrene fået mere kærlighed til hinanden i takt med kiloene er blevet mindre? Ditte og Dietmar overrasker. Flere lykkelige begivenheder slutter nu ringen om deres forhold. Men har de nået at tabe de mange kilo, der skal til, før de kan blive forældre? Camilla og Martin har sat sig for at gennemføre en halvmarathon, men vil det lykkes? Og har de genfundet lysten til hinanden? Hvordan går det Martin, når vi igen tester ham i, hvad han tænder mest på. Kage eller Camilla? Er de før fede forhold nu blevet til nyforelskede forhold?

Season 2

  • S02E01 Plus fedt, minus sex

    • June 28, 2020
    • DR2

    "Jeg er bange for at han dør fra os" Rikke og Michael har tilsammen taget 70 kg på siden de mødte hinanden, og nu er hun bange for at overvægten skal slå ham ihjel. De er et af tre par, der har sagt ja til et eksperiment, hvor de skal smide de kilo de har taget på sammen, og samtidigt redde deres hårdt prøvede parforhold.

  • S02E02 Sammenbrud i parterapi

    • July 5, 2020
    • DR2

    Thomas og Tina har ikke længere noget sexliv og deres hverdag er fuld af konflikter. Thomas bryder sammen hos parterapeuten, fordi Tina kræver for meget af ham. Parret Isabel og Tina har et lager på flere hundrede liter cola, som de nu skal sige farvel til. Sammen har de opbygget så dårlige kostvaner, at de har ovevejet et brud for at redde deres helbred.

  • S02E03 "Hvad med en tur i kanen?"

    • July 12, 2020
    • DR2

    Michael og Rikke lægger ud med et meget stort vægttab, der også sætter gang i sexlysten. Hos Isabel og Tina er der ingen intimitet, for Isabel kan ikke lide sin krop. Parterapeut Frej Prahl sætter parret til at arbejde med flirt uden sex. Thomas sætter foden ned overfor sin kone Tina, der har en svaghed for junkfood.

  • S02E04 Forfølgeren og Tilbagetrækkeren

    • July 19, 2020
    • DR2

    Tina og Thomas er låst fast i et mønster, hvor Tina hele tiden er på nakken af sin mand. De laver et eksperiment, som skal hjælpe dem til at kommunikere på en ny måde. Rikke har i al hemmelighed smugspist chokolade i en måned, og ved et tilfælde opdager Michael, hvad der foregår. Isabel og Tina har et sammenstød, og Tina frygter at Isabel er ved at gå fra hende.

  • S02E05 Nu gør jeg fandme det der passer mig!

    • July 26, 2020
    • DR2

    Rikke er nået til et vendepunkt, og vil ikke længere følge kostplanen. Hun har brug for at kunne give efter for fristelser, og det kan ses på vægten. Rikke er lettet over sin beslutning, men hendes mand, Michael, er ikke imponeret. Samtidig kommer Corona-krisen, og for Tina og Thomas betyder det flere pizzaer på menuen. Parterapeut Frej Prahl sætter gang i en intimitets-øvelse, og hos Isabel og Tina bliver det en genstart for deres sexliv.

  • S02E06 Vil du gifte dig med mig?

    • August 2, 2020
    • DR2

    For 7 måneder siden var Isabel og Tina ved at gå fra hinanden. Mens kiloene er blevet færre, er kærligheden vokset, og nu planlægger Isabel at fri til sin kæreste. Rikke var mere tiltrukket af en burger, end af sin mand, da eksperimentet startede. Nu skal hun igen igennem testen, der vil vise om det er Michael eller junkfood, der får hendes hjerte til at banke. Thomas kom hurtigt i mål med sit vægttab, mens hans kone, Tina, har måttet kæmpe for hvert kilo. Nu venter den sidste vejning, og Tina sætter slutspurten ind.

Season 3

  • S03E01 På en god dag elsker jeg dig

    • July 6, 2021
    • DR1

    "Dine bryster er blevet for store" siger Simone til sin mand, Steffen. Hun har selv taget 45 kg på i løbet af de 7 år parret har været sammen. Nu er der knas i både sexliv og kommunikation. Tina og Eilif har været sammen i over 30 år og er tilmeldt Fede Forhold af datteren Michelle. Eilif har overlevet en blodprop, men lever så usundt, at Michelle frygter for hans liv. Lasse og Simone har kæmpet med overvægt hele deres liv, og er bange for at deres tre børn skal arve deres problemer. Alle tre par skal nu lægge hele deres liv om, og undersøge om de på 7 måneder både kan redde deres helbred og deres parforhold. Sygeplejerske og kostvejleder Anne Seidelin skal lære dem helt nye madvaner, mens psykolog Frej Prahl tager parrene i terapi for at hjælpe dem med at få gnisten tilbage.

  • S03E02 Jeg har været utro

    • July 13, 2021
    • DR1

    Simone fortæller Lasse, at hun ikke længere tænder på ham. Det sender ham ind i en krise, for han har selv været hende utro, og frygter nu, at hun vil gøre gengæld. Eilif er blevet ramt af endnu en blodprop, og er klar til at lægge sit liv om. Til gengæld frygter Tina den cola-afvænning hun nu skal igennem. Hun har vænnet sin krop til at indtage op mod 800 gr. sukker om dagen og har stort set levet af sodavand. Simone erkender, at hun har svært ved at give kontrollen fra sig i sit forhold til Steffen. Hun går med til, at han skal lave mad uden hendes indblanding, men aftalen holder ikke.

  • S03E03 Sex tre dage i træk

    • July 20, 2021
    • DR1

    Lasse overrasker kostekspert Anne Seidelin med et vægttab på 20 kg på kun fem uger. Han og Simone har fået mere overskud, og det sætter gang i parrets sexliv. Simone og Steffen søger hjælp til at løse deres konflikter hos parterapeut Frej Prahl. Steffen bryder sammen, da han for første gang føler sig hørt og forstået. Tina er hårdt ramt af sin cola-nedtrapning, men Eilif støtter hende gennem forløbet, og det knytter dem tættere sammen.

  • S03E04 Jeg melder mig ud

    • July 27, 2021
    • DR1

    Eilif vil ikke længere samarbejde med kostvejlederen. Han er træt af den sunde mad, og vil hellere selv sætte sin kost sammen. Det fører til en konfrontation med datteren Michelle, der frygter at han kan få endnu en blodprop. Simone kæmper med sit selvværd, og afviser Lasse, når han forsøger at give hende komplimenter. Hos parterapeut Frej Prahl får hun lukket op for den mobning, hun blev udsat for som teenager. Det går op for hende, at episoden har efterladt dybe sår, som stadig præger hendes liv.

  • S03E05 En lille laber larve

    • August 3, 2021
    • DR1

    Parrene har arbejdet på deres forhold i et halvt år, og der er godt gang i sexlivet. For Simone er Lasses appetit på sex så overvældende, at parterapeut Frej Prahl beder ham om at køle ned, så Simone kan få plads til at mærke sig selv. Tina og Eilif har været sammen i over 30 år, men tænder stadig på hinanden. Steffen, der ofte er blevet afvist af Simone, oplever nu, at hun ikke kan holde fingrene fra ham.

  • S03E06 Det har reddet os

    • August 10, 2021
    • DR1

    De tre par havde alle en mission, da eksperimentet begyndte for 7 mdr. siden. Lasse og Simone ville redde deres familie og skabe et sundere liv, Simones og Steffens forhold skulle overleve 7-års krisen, og Eilif og Tina skulle ud af cola-afhængighed og risiko for blodpropper. Nu kan de gøre status på kilo og kærlighed, og de kæmpestore forandringer, der er sket med både parforhold og kroppe. For alle tre par bliver den sidste måned brugt til at afprøve nye ting. Eilif skal slutte fred med sin datter, og kan fortælle hende en nyhed, der betyder meget for familien. Simone og Steffen skal endelig på date uden børn og Lasse og Simone skal nyde en dag på stranden i badetøj for første gang i årevis.

Season 4

  • S04E01 Jeg er bange for, at det kan blive enden på vores forhold

    • July 6, 2022
    • DR1

    Maria og Søren har sammen taget 60 kg på i løbet af deres ægteskab. Nu er Maria begyndt at frygte, at deres livsstil i sidste ende kan koste dem forholdet. Hun er begyndt at gemme sin krop for Søren, og har helt mistet lysten til sex. Johnny og Inger mødtes på Tinder, og har kæmpet med utroskab i starten af deres forhold. De håber, at både deres parforhold og deres kroppe kan blive sundere i løbet af de næste 7 måneder. Det unge par Jesper og Signe er faldet i fastfood-fælden, og nu vil de genstarte deres livsstil. Især Signe savner, at deres sexliv også kommer tilbage på sporet.

  • S04E02 Porno har ikke været en fantastisk del af vores samliv

    • July 13, 2022
    • DR1

    Inger opdager, at Johnny kigger på erotiske sider på sociale medier. Det vækker en gammel konflikt imellem dem, fordi Johnny tidligere har haft et meget stort forbrug af porno. Nu er hans daglige skærmtid på mobilen oppe på 9 timer, og parret får hjælp af psykolog Frej Prahl til at undersøge, hvad porno gør ved deres forhold. Maria og Søren skal igennem et eksperiment, der udfordrer deres kommunikation, og Søren står helt af på øvelsen. Signe drømmer om at blive gravid igen, og det skal vægttabet hjælpe hende med.

  • S04E03 Jeg vil ikke presses til barn nr. 2

    • July 20, 2022
    • DR1

    Parrene er godt på vej med deres vægttab, og Søren er begyndt at sammenligne broccoli med Viagra. Hans kone, Maria, er ved at være udmattet af hans libido. Jesper er selvstændig og har meget travlt. Han er bange for, at hans korthus vælter, hvis Signe får sin vilje, og de får et barn mere. Inger og Johnny diskuterer Johnnys skærmtid, og de vædder, om han kan holde sig fra TikTok i tre uger. For at få mere nærhed ind i deres forhold, tager de til undervisning i Tantramassage.

  • S04E04 Jeg vil gå gennem ild og vand for den kvinde

    • July 27, 2022
    • DR1

    Mens kiloene rasler af Søren er Marias vægttab gået i stå. Hendes selvværd bliver udfordret, og hun har svært ved at tro på, at Søren virkelig elsker hende. Signe og Jesper får målt deres stressniveau, og mens Signe er helt i balance, viser det sig at Jesper er konstant presset. Johnny er bekymret for, om han og Inger nogen sinde kommer til at dele adresse. Inger vil beholde sin selvstændighed, og vil ikke have at Johnny flytter ind.

  • S04E05 Sex på kommando

    • August 3, 2022
    • DR1

    Signe får en kæmpe overraskelse, da Jesper pludselig fortæller, at han er klar til baby nr. 2. Signe køber ægløsningstests, for nu skal der gang i parrets sexliv, så hun kan blive gravid. Maria har aldrig dyrket motion, men mens hendes selvtillid vokser, går hun nu i løbetræning til Royal Run. Men hun er i tvivl om, om hun overhovedet kan gennemføre. Hverken Inger eller Johnny er overraskede, da Johnny får diagnosen ADHD. Nu håber parret, at behandlingen kan hjælpe og måske også flytte Johnnys opmærksomhed væk fra et alt for højt skærmforbrug.

  • S04E06 Jeg har aldrig været mere sikker i mit liv

    • August 10, 2022
    • DR1

    Den sidste vejning nærmer sig, og alle par kan gøre status efter syv måneders arbejde med både krop og parforhold. Maria har ikke skiftet profilbillede på Facebook i 12 år. Hun har været bange for at vise sig selv, men nu tager hun mod til sig. Inger og Johnny skal fejre to-årsdag og Johnny overrasker Inger med en intim gave. Signe og Jesper lægger en ny plan, der helt vil forandre hverdagen for den lille familie.

Season 5 - Sæson 5

  • S05E01 Du kan ikke konkurrere med en flæskesteg

    • June 28, 2023
    • DR1

    Regitze og Karsten elsker god mad og søde sager, og det har betydet godt 50 kilos overvægt tilsammen. De er fanget i hamsterhjulet og er mere samarbejdspartnere end kærester. Det unge par Patrick og Emma er også blevet tungere og tungere i deres forhold. Det går især ud over overskuddet til leg med deres børn. Line og Mikkel brugte før deres aftener på at være tætte og intime, nu ligger de i hver deres sofahjørne og passer sig selv. Line døjer med overskydende graviditetskilo, mens Mikkel kæmper med en så dårlig passet diabetes, at Line frygter, hun skal blive gammel uden ham.

  • S05E02 Hvad er kikærter?

    • July 5, 2023
    • DR1

    Karsten er god til at lægge op til sex, og Regitze er god til at afvise ham. Det er hun ked af, for det bremser deres forhold. Den dårlige samvittighed vokser yderligere, når hun tager flere nattevagter for at undgå de natlige tilnærmelser. Line og Mikkel var ude for en traumatisk begivenhed i begyndelsen af deres forhold. Nu vil parterapeut Frej Prahl prøve at hjælpe dem videre og tættere på hinanden. Alle tre par skal omlægge deres livsstil og spise flere grøntsager, men plantebaseret kost er ikke noget, de hverken er vant til eller vilde med hos Emma og Patrick i Nordjylland.

  • S05E03 Jeg kan lige så godt snakke med vaskemaskinen

    • July 12, 2023
    • DR1

    Hjemme hos Line og Mikkel står Line for det meste af det huslige arbejde; en evig kilde til konflikt hos parret, da Line ikke føler sig anerkendt for sin store indsats. En ekspert i "The Mental Load" vil forsøge at hjælpe parret videre. Regitze og Karsten har ondt i sexlivet, for hvad gør man, når den ene gerne vil knalde, mens den anden helst vil alt andet? I det nordjyske bliver Emma og Patrick udfordret på deres nye sunde livsstil, for de er taget på weekendtur med et vennepar, og menuen står ikke på kålsalat og kikærter.

  • S05E04 En træls periode

    • July 19, 2023
    • DR1

    De tre par er halvvejs i livsstilseksperimentet. Hvad har flere måneders motion og sundere kost gjort for vægt og taljemål? Mens Line kæmper med den hormonforstyrrende sygdom PCO, der spænder ben for vægttabet, så er Mikkel gået i krig med de huslige pligter. Emma og Patrick er inde i en dårlig periode, hvad angår sex. Deres lyst er ikke lige stor, og Patricks hoved er fyldt med tankemylder, og det blokerer for det intime samliv. En problematik, parterapeut Frej Prahl prøver at hjælpe parret med. Og så er der pink glitter, lyserøde balloner og fest i Lind ved Herning; Regitze er fyldt 40 år, og det skal fejres.

  • S05E05 Jeg bliver helt nyforelsket igen

    • July 26, 2023
    • DR1

    Karsten og Regitze står over for den helt store livsstilsprøve: Kan de holde den nye, sundere livsstil på en all inclusive-ferie til Alanya? På trods af et aktivt sexliv sidder Line og Mikkel lidt fast i rutinerne. En sexolog vil forsøge at få dem til at udvide det seksuelle menukort. Det kødglade par, Emma og Patrick, er ikke glade for de vegetariske retter, men ernæringsekspert Marie Steenberger har ikke opgivet dem, og derfor har hun givet dem en udfordring.

  • S05E06 Vores fremtid ser lys ud

    • August 2, 2023
    • DR1

    De tre par er ved at være ved vejs ende i livsstilseksperimentet. Regitze og Karsten kaster sig ud i at lave frække sovekammerbilleder, mens Emma og Patrick skal se, om deres nye krop kan klare en tur med en seksårig i et sommerland. Der kommer blæk på kroppen hos Line og Mikkel. Og så skal alle tre par finde ud af, hvad sund kost og motion har gjort for vægten. Har de fundet tilbage til dem, de var?

Season 6

  • S06E01 Vi vælger slik frem for sex

    • June 17, 2024
    • DR1

    Tre nye par har meldt sig til livsstilseksperimentet, hvor deres kærlighedsforhold og forhold til mad får en overhaling: Kan de sammen finde tilbage til dem, de var? Anne-Mette og Martina er ikke længere lykkelige i deres forhold, hvor skænderier fylder alt for meget. Hos Jan og Janni er kommunikationen gået galt, for mens den ene gerne vil snakke om følelser, flygter den anden fra det. Brynn og Stewen kæmper på 8. år for at få et barn. Hvis ikke de bliver sundere og slankere, frygter de, at den drøm ikke går i opfyldelse, og at de ender med at gå fra hinanden.

  • S06E02 Slut med forbudt

    • June 24, 2024
    • DR1

    De tre par er klar til at lægge store portioner og søde sager på hylden, men mødet med kostspecialisten Sine Guntveit overrasker. Parrene må spise alt i deres nyelivsstil. Det er slut med forbudt, de skal mærke efter. Det udløser voldsomme følelser hos Anne-Mette, der har kæmpet med mad og kontrol hele livet. Der bliver ikke udvekslet mange kærlige ord hos Jan og Janni. Parterapeuten Frej Prahl forsøger at hjælpe dem ud af deres dårlige kommunikationsspiral. Skyldes Stewen og Brynns manglende sexliv hans lave testosteronniveau? Stewen går med til et vildt forsøg, hvor han skal have målt sine natlige rejsninger.

  • S06E03 Hvorfor rose for noget banalt?

    • July 1, 2024
    • DR1

    Parrene er godt i gang med deres nye livsstil, som betyder flere grøntsager men også en større bevidsthed om deres madvaner. Anne-Mette og Martinas sexliv er gået i stå. Deres egne negative kropsopfattelser står i vejen for intimiteten. Vaneterapeut Sine Gunveit vil forsøge at hjælpe dem med at skifte fokus. Hos Jan og Janni arbejder de med anerkendelse, men det er meget svært for Jan. For hvorfor skal man rose hinanden for at ordne hverdagens sysler? Drømmen om et barn fylder alt hos Brynn og Stewen, og nu skal de i fertilitetsudredning.

  • S06E04 Flere morgenrejsninger?

    • July 8, 2024
    • DR1

    Parrene er halvvejs i forløbet, men Stewen er ikke tilfreds med kostvejledningen, det fungerer ikke for ham at mærke efter. Noget, han mærker, er til gengæld flere morgenrejsninger. Hos Martina og Anne-Mette fører bagateller til uendelige diskussioner og skænderier i hverdagen. Nu vil psykolog Frej Prahl forsøge at hjælpe dem videre. De kærlige berøringer og anerkendende ord udebliver hos Jan og Janni. Nu vil et eksperiment vise, om de kan udløse kærlighedshormonet oxytocin hos hinanden.

  • S06E05 Du er jo en love-machine

    • July 15, 2024
    • DR1

    Brynn og Stewen er taget til Barcelona på kærestetur. De drømmer om, at deres getaway ansporer lysten til sex. Men de spanske lækkerier frister på en anden og mere udmattende måde. Jan og Janni modtager et højst overraskende resultat fra oxytocin-forsøget, der skal måle deres kærlighedshormon. Måske er Jan en mere romantisk mand, end han selv tror. Anne-Mette finder frem til, hvorfor hun har trukket sig fra sex. Et nedsunket underliv efter fødslen har holdt hende tilbage. Så hun takker ja til at få gode råd fra en gynækologisk obstetrisk fysioterapeut, som måske kan hjælpe kvindernes sexliv i gang igen.

  • S06E06 Vi venter et kærlighedsbarn

    • July 22, 2024
    • DR1

    Eksperimentet er ved at være ved vejs ende for de tre par. Janni har en overraskende nyhed til Jan, som vil ændre deres familie for altid. Anne-Mette og Martina er nyforelskede og kan ikke få øjnene fra hinanden. Nu drømmer de om endelig at kunne give sig hen til hinanden og håber, et romantisk spa ophold giver dem det afgørende skub. Stewen har mere lyst til Brynn, og der er sket forandringer i deres intime liv. Nu skal han have svar på, om han har fået flere morgenrejsninger som følge af den nye og sundere livsstil.