Claus Lykkelund Petersen blev i 2017 dræbt af sin russiske kone. Til drabet brugte hun en kanyle, og der blev fundet østeuropæisk medicin i hans blod.
Hun har været gift tre gange i Danmark og er dømt for at have dræbt sin seneste mand. Det viser sig, at også hendes første danske mand er død.
I 1999 rejste den russiske kvindes eksmand Boris Liubimov til Sevastopol for at besøge hende og deres fælles datter, men han kom aldrig hjem igen.