51-årige Conny Birgitte Svendsen blev tævet og kvalt i sin lejlighed på Bornholm en sommernat i 1997. Nu gennemgår drabschef hos Bornholms Politi, Henrik Schou, efterforskningen minutiøst og fremlægger hidtil tilbageholdte oplysninger og billeder i et forsøg på at skaffe nye henvendelser. Drabet vakte chokbølger på øen, fordi mistanken kunne rettes bredt mod en masse mænd, der boede eller arbejdede på øen. Politiet har en DNA-profil på den formodede gerningsmand, som han havde efterladt på et gennemtygget cigaretfilter. Finder de ham, finder de formentlig drabsmanden.