I et unikt tilbageblik gør Flemming Østergaard boet op. Han rejste sig mod alle odds fra en alvorlig trafikulykke og buldrede ind i et fodbolddanmark, hvor man ikke alle steder var klar til hans stil.
Et dansk fodboldimperium rejser sig med ’Don Ø’ i spidsen. Han bliver snart berømt for sin direkte facon og intense kampe med både med- og modspillere. Men en global krise rammer klubben hårdt.
Finanskrisen skaber sprækker i fundamentet under Parken Sport & Entertainment. Et magtopgør skubber Flemming Østergaard ud af koncernen, et frataget æresmedlemsskab og en fodboldboss bag tremmer.