Anna Lin kaster en uventet udfordring på bordet - og Louise og Sejr tager imod den med åbne arme. Men udfordringen er ikke helt, som de forventede, og det får sat gang i en masse tanker. Dagen efter står parrene over for en intens øvelse: De skal åbent dele, hvad de ikke vil gå på kompromis med i deres parforhold. For Lykke bliver det ikke helt let, for hun har noget, som hun nu skal finde modet til at sige højt til Sara.