Tysk dokumentarfilm fra 2007 I et ungdomsfængsel i Rusland kæmper unge drenge med at vokse op et sted, der nok ligger bag tremmer, men måske er bedre end at komme tilbage til friheden. Filmmageren Alexandra Westmeier giver et intimt indblik i en verden, hvor drenge under fjorten år er tilbageholdt for forbrydelser, der rækker fra simpelt tyveri over voldtægt til flerdobbelt mord. I fængslet får de mad og tøj. De går i skole og dyrker sport, og for første gang i deres unge liv, behøver drengene ikke at kæmpe for deres daglige eksistens. De kan tillade sig at være det, de er - børn!