Nogle børn finder et brændende bål i en skov på en regnvejrsdag. Der ligger noget i bålet, og det lugter fælt af brændt kød. Det er et lig. Efterforsker Poul B. Andersen fra Rigspolitiets Rejsehold bor kun få hundrede meter fra findestedet og er hurtigt på stedet, hvor han får en god idé, så retsmediciner Hans Petter Hougen kan undersøge det medtagede lig i bedst mulig stand. På trods af ligets ringe forfatning, lykkes det Hans Petter Hougen at finde spor, der hjælper politiet på rette vej. Fordi liget er delvis afbrændt, får han assistance af retsodontologen, der undersøger ligets tænder, som også ender med at spille en afgørende rolle i opklaringen.