I 1997 bliver en prostitueret fundet dræbt på en massageklinik udenfor Ringsted. Hendes ene hånd er skåret af og gemt under en pude, og på komfuret har gerningsmanden lavet en brandfælde, som dog aldrig når at virke. Trods en omfattende menneskejagt er hendes morder aldrig fundet. Nu undersøger advokat Peter Secher og den tidligere betjent Sebastian Richelsen sagen på ny. Undervejs finder de spor, som peger på, at gerningsmanden kan være en af de mest berygtede serieforbrydere i nyere Danmarkshistorie.