David fortsætter jagten på sandheden og får kontakt til andre adopterede fra børnehjemmet i Indien, hvor børnehjemslederen sendte i alt 48 børn til Danmark. Laila er vokset op med fortællingen om, at hendes biologiske mor døde, men en rejse til Indien bliver et afgørende vendepunkt. Andre af de adopterede fra børnehjemmet kan fortælle historier, der får skandalen til at vokse, for danske myndigheder blev advaret om, at noget var helt galt.