Naturen bliver budt indenfor i bageteltet, når de seks deltagere i Den store bagedyst bliver udfordret i hele to hemmelige udfordringer på den første dag. Det kræver rolige hænder og flot sprøjtearbejde, når der skal bages sirlige og farverige blomster-popcakes. Og så venter der masser af svær teknik i dommernes kagefortolkning af 'blomsten og bien'. Mesterværksudfordringen byder på bagværk, der hylder deltagernes særligt udvalgte dyr - lige fra svaner og påfugle til sommerfugle og en kat der hedder Findus.