Home / Series / De Uduelige / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • October 27, 2022
    • Kanal 5 (DK)

    Det er de uduelige spejderes første dag på lejrtur, og de udsættes med det samme for elementernes rasen i jagten på deres første duelighedsmærker. Der skal slås telte op i stormvejr, tændes bål på måder, som ingen spejdere har gjort før, og så skal holdene designe og kreere deres egne faner, hvilket frembringer nogle af de mest forstyrrende stykker stof, som verdenen længe har set. I spejdernes lejr venter desuden et spirende ansvar.

  • S01E02 Afsnit 2

    • November 3, 2022
    • Kanal 5 (DK)

    Dag to i lejren begynder i dyrenes tegn. Spejderne vågner op til nye gokkende og pikkende gæster i lejren, og i ZOO-mærket skal der kendes forskel på alt fra kalothval over læhund til eghjort. Kampråbsmærket byder på alt fra cheerleading til folkedans, og endelig sættes alles hårdhed – og moral – på prøve i Førstehjælpsmærket, hvor en ualmindelig uheldig flypassager skal tilses og hjælpes sikkert til den nærmeste skovskadestue.

  • S01E03 Afsnit 3

    • November 10, 2022
    • Kanal 5 (DK)

    Nu skal der virkelig svedes for mærkerne. Troppen skal fælde træer efter at have sikret sig, at de er fri for dyreliv, og Camouflagemærket frembringer både angstens og spændingens sved, når holdene forsøger at gemme sig for hinanden i skoven, hvor nogen endda får hjælp af en tidligere jægersoldat. Sveden i Gåmærket hører mere hjemme på De Grå Sider, når spejderne skal tage bamsemaskotten Sandy på den længste tur.

  • S01E04 Afsnit 4

    • November 17, 2022
    • Kanal 5 (DK)

    Rigtige spejdere bygger tømmerflåder, så det skal De Uduelige selvfølgelig også. Og de skal gøre det så godt, at selv Kevin Costner ville sejle på dem, for flåderne skal nemlig kunne hjembringe en helt særlig last. Men først kan de varme sig ved ilden, når de skal forsøge at få Skumfidusmærket, inden de til slut får brug for alt deres kreativitet og tålmodighed, når en helt særlig fokusgruppe skal teste deres hjemmelavede spil i Ludomærket.

  • S01E05 Afsnit 5

    • November 24, 2022
    • Kanal 5 (DK)

    Hvor lækkert et måltid kan man egentlig lave udelukkende med dåsemad? Hvorfor er Puk Elgård så god til at sjusse sig frem til antallet af små ting i store beholdere? Og hvad sker der mentalt med Anders Grau, når han puttes i et blækspruttekostume på toppen af en Dunk Tank? Alt dette og meget mere besvares på dag fem af spejdernes lejrtur, der også byder på måske efterhånden tiltrængt parterapi til Mærkeceremonien.

  • S01E06 Afsnit 6

    • December 1, 2022
    • Kanal 5 (DK)

    Der er er nu kun to dage tilbage for spejderne at få mærker i, og konkurrencen om det håndskårede lejrtrofæ spidser til. Puk Elgård laver en af verdens stærkeste bindinger under Rebmærket, og så har ’Pimp My Ride’ muligvis levet forgæves, når troppen skal forsøge at designe og bygge den flotteste sæbekassebil. Men først får alle lov at røre ved tropsfører Anders’ klokkeværk, mens de skal forsøge at bevare roen under Zenmærket.

  • S01E07 Afsnit 7

    • December 8, 2022
    • Kanal 5 (DK)

    Det er den store finaledag. Hele fem mærker uddeles til den sidste Mærkeceremoni, hvor det også afsløres, hvem der løber med Spire- og Æggemærket. Først står den dog på wellness til tropsfører Anders, der bl.a. byder på et bad i den ”den menneskelige kilde”, mens Lejrbålssangmærket byder på en særlig uforglemmelig, kunstnerisk oplevelse. Endelig byder finaledagen også på det mest uduelige racerløb nogensinde.