Madeleine Albright

"Jeg håber, mine højhælede kan fylde Warren Christophers sko". Sådan spøgte Madeleine Albright, da hun gik fra posten som FN-ambassadør til USA's udenrigsminister i 1996. Albright kom til at fylde mere på verdensscenen end forgængeren Christopher. Ikke kun fordi hun var kvinde, men også fordi hun var kontant. Albright tog som minister straks fat på den varme sag: Udvidelsen af Nato til de tidligere østblok-lande. Men Serbiens etniske udrensninger i Kosovo blev Albrights mærkesag. Hun tøvede ikke med at kræve militær magt for at stoppe drabene. Hendes fortid som tjekkisk flygtning under 2. verdenskrig prægede den holdning. Muligvis spillede det også ind, at Albright i 1997 via slægtninge fandt ud, at hun var jødisk. Da Serbiens præsident Milosevic ikke stoppede volden, opgav Albright diplomatiet før sine europæiske kolleger. Hun spillede en afgørende rolle, da NATO bombede Serbien i 1999. Bomberne stoppede de etniske udrensninger. Og i 2008 kunne Kosovo erklære sig en selvstændig stat. Albright stoppede som minister i 2001, da Bill Clinton trådte af som præsident. Siden har hun blandt andet undervist i international politik på Georgetown University. I 2012 modtog Madeleine Albright "The Presidential Medal of Freedom". Det er højeste udmærkelse en civil person kan få i USA.