På indlandsisen slår et forskerhold alarm, da de bliver fanget mellem to store gletsjersprækker, og et faretruende uvejr er på vej. Samtidig kommer en eventyrer slemt til skade på en ekstrem rejse over indlandsisen og skal evakueres hurtigst muligt med hjælp fra redningshelikopteren.
I en isoleret hytte i fjeldet får en mand et livstruende ildebefindende og skal evakueres hurtigst muligt. Helikopterredningsholdet leder også intenst efter en tilskadekommen jæger i de grønlandske fjelde, og han risikerer at fryse ihjel, hvis helikopteren ikke når frem i tide.
To unge fiskere er fanget i havisen i en jolle ved minus 21 grader, og en evakuering med helikopter er deres eneste mulighed for at blive reddet. Redningshelikopteren hejser også en mand op med et alvorligt ildebefindende, og nord for helikopterbasen deltager redningsholdet i en stor eftersøgning af tre unge mænd, der er savnet i ishavet.
I en lille bygd er en mand døende, da han har været udsat for grov vold, og redningsholdet må arbejde hurtigt, mens en eventyrer skal evakueres langt inde på indlandsisen med forfrysninger og fare for at miste nogle af sine fingre. Helikopterredningsholdet skal altid være klar til et møde med isbjørnen og bliver trænet i, hvordan de skal agere over for det farlige rovdyr.