Oliver vil gerne score Lærke, men er det for åbenlyst at følge hende på Instagram? Og hvorfor må man ikke sende en besked søndag efter klokken 20.00? Oliver er usikker på datingreglerne, men heldigvis mener vennerne Kris og Gustav, at de har fuldstændig styr på det.
Lærke håber ikke, at Oliver inviterer hende på kaffe. Det er sådan lidt "fortæl mig om dit liv"-agtigt, og hvornår har kaffe sidst ført til sex? Gustav forsikrer Oliver om, hvis bare han ikke er sig selv, så skal daten med Lærke nok gå fint.
Oliver og Lærke har sovet sammen, men hvorfor opfører de sig så mærkeligt? Og må man egentlig fake en orgasme, eller risikerer man så at sende en dårlig fisseslikker ud i byen?
Gustav er overbevist om, at Lærke er blevet forelsket i Oliver. Det ved Oliver nu ikke rigtigt, men Gustav og Kris opfordrer ham til at tage "snakken" med Lærke. Bare lige så de er helt enige.