Home / Series / Danskere i verden / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Oceanien

    • March 12, 2023
    • DR1

    Der er danskere i de fjerneste hjørner af verden. Stéphanie Surrugue rejser nu i sporet på tre danskere, som sætter betydelige aftryk på verden allerlængst fra Danmark. Det fører hende til rygende vulkaner langt ude i Stillehavet, ned i skræmmende og mørke minegange i Australien og til en højtidelig maoriceremoni i New Zealand, hvor hun bliver bedt om at synge solo.

  • S01E02 Latinamerika

    • March 19, 2023
    • DR1

    Stéphanie Surrugue rejser ned ad Argentinas floder og kæmper sig gennem tæt jungle for at finde det danske forsamlingshus Haabet i byen Eldorado - grundlagt af danske pionerer. Hun hægter sig på Anders Kjeldsen i Ecuador, som skal stå op imod narkokarteller for at kunne drive sine syv containerhavne. Og med hjælp fra en hund, et jagtgevær, en flaske stryknin samt et præstekostume, fortæller hun en brasilianer den utrolige historie om en dansk ostefabrikant, som lavede et vanvittigt forsvindingsnummer for over 100 år siden.

  • S01E03 Nordamerika

    • March 26, 2023
    • DR1

    Drømmen om Amerika har gennem historien lokket tusindvis af danskere over Atlanten. Nu rejser Stéphanie Surrugue i sporet på tre af dem: Stumfilmsstjernen Karl Dane, der glemte, hvor han kom fra. Metallica-trommeslageren Lars Ulrich som egentligt skulle have spillet tennis. Og William S. Knudsen, der blev kongen af Detroits bilindustri, men opgav det hele, da præsidenten ringede, og bad ham hjælpe med at vinde Anden Verdenskrig.

  • S01E04 Asien

    • April 9, 2023
    • DR1

    Asien rummer rørende eventyr om danskere, der har sat alt på spil, for at hjælpe andre. Stéphanie Surrugue rejser ind i den tætte jungle på verdens smukkeste ø i Filippinerne og møder Christian Eyde Møller, der lever og arbejder med stammefolket. Besøger en pigeskole i Indien, som har givet tusindvis af indiske piger en uddannelse, de ellers ikke ville få. Grundlagt af en dansk kvinde. Og så fortæller hun den dramatiske og utrolige historie om den danske "Schindler", Bernhard Arp Sindberg, som sætter sit eget liv på spil i Kina, for at redde andre. Programmet indeholder scener, der kan virke voldsomme.

  • S01E05 Afrika

    • April 16, 2023
    • DR1

    Afrika, for mange den vildeste jagtmark, på godt og ondt. I århundreder er danskere rejst dybt ind i det mægtige, ufremkommelige kontinent og ofte med livet som indsats. Stéphanie Surrugue rejser i fodsporene på Wulff Joseph Wulff, som gør karriere på det danske slavefort i Ghana og forelsker sig i en lokal pige, og missionæren Niels Høegh Brønnum, der frelser sjæle på Nigerias uendelige missionsmark men mister sin unge kone undervejs. Og så slår hun sig ned i en jagt-lejr oppe i Tanzanias grønne bjerge, hvor storvildtjægeren og forfatteren Natasha Illum Berg jager bøfler og lever helt tæt på den vilde, utæmmede natur.

  • S01E06 Europa

    • April 23, 2023
    • DR1

    Super-europæeren Stéphanie Surrugue, tager toget gennem de vildeste udvandrerhistorier fra vores eget kontinent. I Frankrig opsøger hun det parisiske teater Folies Bergére, hvor de danske Barrison-søstre var feminister forud for deres tid - og for over hundrede år siden forargede og fascinerede med deres provokerende show. I hjertet af WHO i Geneve møder hun arven fra den karismatiske og åbenmundede læge Halfdan Mahler fra Djursland, der ledte verdenssundhedsorganisationen i 15 år og revolutionerede med sit syn på sundhed. Og med stylisten Anders Sølvsten, der tidligere var et håndboldhåb i Kolding, er Stéphanie Surrugue med i forreste række, når han lancerer en kinesisk kollektion til Londons Modeuge.