Ventetiden er ovre! I aften vender Danske Hollywoodfruer endelig tilbage på TV3. Og der er (stadig) garanti for glamour, glitrende diamanter og Gucci-sko for alle millionerne, når det første afsnit ruller over skærmen kl. 20 på TV3. I premieren på Danske Hollywoodfruer bliver der serveret Cosmopolitans og Dirty Martinis for de Danske Hollywoodfruer i Ines' hjem i de californiske bakker. Her bliver der "hygget" med danske lækkerier som flødeboller og talt om det at være dansker i den amerikanske storby! Det viser sig dog hurtigt, at især en af de skønen fruer skiller sig ud på en helt særlig måde!
Ines er nemlig dybt bekymret for, at hun bliver nødsaget til at evakuere sit hjem i Beverly Hills. Den tredje største skovbrand i Californiens historie er fuldstændig ude af kontrol, og det betyder for Ines, at hendes hjem er i fare, og at det både er svært og sundhedsskadeligt at trække vejret udenfor. Masha er meget bekymret for sin elskede bulldog, Blu.
Er det vigtigt, at hunde og ejere matcher i tøjet? Det mener Masha fra Danske Hollywoodfruer! I aften i Danske Hollywoodfruer er Masha taget til fotoshoot, hvor hun skal fotograferes sammen med sin elskede bulldog, Blu. Masha har nemlig udviklet en kollektion af matchende tøj mellem hunde og deres ejere, og nu skal den fremvises. "Målet med mit firma er at være et livstilsbrand, så hunde matcher ejerne. Så hvis jeg har noget på, så kan min hund matche mig", fortæller den smukke Hollywoodfrue.
Tony prøver at være sød mod Ines - men han begår en gruelig fejl, og for det skal han straffes! Det er da heller ikke nemt at være gift med en dansk kvinde - og især ikke når kvinden har et sprog og et temperament som Ines. I aftenens afsnit af Danske Hollywoodfruer forsøger Tony at være sød mod Ines, men de gode intentioner bliver hurtigt glemt, da han afslører sin klamme, ulækre, helt forfejlede udgave af et dansk wienerbrød. Der er ingen vej udenom: Tony skal straffes og skoles.
Kirsten og hendes mand Eddie ude at kigge på ny drømmebolig. Kirsten er glam mormor til otte børnebørn, og en stor familie kræver meget plads. Derfor har hun og hendes mand Eddie besluttet sig for at købe et større hus - men med deres store krav er det en kæmpe millioninvestering. Smykkedesigner og skuespiller Cecilia Black har i længere tid arbejdet på en ny smykkekollektion til både hunde og kvinder, og I aften skal Cecilia hen til Hollywoodfruen Kirstens butik. Kirsten skal nemlig se Cecilias smykker og vurdere, om hun vil sælge dem i sin butik. På en af Los Angeles’ fashionable barer, har Masha har samlet sine veninder til drinks, for hun har en stor nyhed, hun vil dele med sine veninder.
Ines er ikke glad for, når uberchauffører taler til hende - men sådan har Cecilie det ikke. Da Ines mødes med de andre damer, bruger hun anledningen til at brokke sig over uberchauffører. For Ines bryder sig ikke om at blive snakket til af en chauffør, da hun jo bare betaler dem for at køre hende. Flere af de andre Hollywoodfruer er enige, og derfor deler de glædeligt ud af tips til, hvordan man undgår, at uberchauffører taler til én. Cecilie deler dog, som den eneste, ikke de andre fruers holdning.