All Seasons

Season 1

  • S01E01 Episode 1

    • February 19, 2019
    • DR1

    Fem fantastisk dygtige møbeldesignere skal i de kommende seks programmer forsøge at skabe Danmarks næste klassiker - og de får deres sag for i første afsnit, hvor vi starter med en af de allersværeste; nemlig spisebordsstolen! Vært Mette Bluhme Rieck styrer slagets gang, mens de to dommere Anne-Louise Sommer og Kasper Salto står klar til at bedømme kreationerne. Designerne presses til det yderste i løbet af de blot tre uger de har til at lave stolen, men viser til sidst også på flotteste vis, hvorfor Danmark er kendt i hele verden for vores smukke design.

  • S01E02 Episode 2

    • February 26, 2019
    • DR1

    De fem møbeldesignere er klar til deres anden opgave i jagten på at lave Danmarks næste klassiker. Denne gang er kategorien det uundværlige spisebord, der samler os både i hverdagen og til højtider. Størrelsen på møblet og ikke mindst dommernes krav om, at bordet skal kunne udvides fra fire til otte personer, sætter i dén grad designerne på prøve - og for nogen bliver det et kapløb mod tiden for overhovedet at komme i mål.

  • S01E03 Episode 3

    • March 5, 2019
    • DR1

    De fem møbeldesignere er kommet til den tredje udfordring i Danmarks næste klassiker. Denne gang er opgaven at lave en smuk lampe, der kan hænge over spisebordet. Danmark har allerede verdensberømte kreationer fra fx PH, Le Klint og Verner Panton blandt vores lampe-klassikere, så det er nogle enorme sko, de skal udfylde. Og sværhedsgraden skinner da også tydeligt igennem hos designerne, der i løbet af processen bliver udfordret som aldrig før.

  • S01E04 Episode 4

    • March 12, 2019
    • DR1

    De fem dygtige møbeldesignere står denne gang overfor deres sværeste opgave i jagten på at lave Danmarks næste klassiker. De skal nemlig lave et børnemøbel, som skal opfordre barnet til bevægelse - og den meget åbne opgave sætter virkelig designerne på prøve. Men endnu engang beviser de også med deres fantastiske kreationer, at dansk designs fremtid er i trygge hænder.

  • S01E05 Episode 5

    • March 19, 2019
    • DR1

    Vores fem fabelagtige møbeldesignere skal denne gang kaste sig over deres hidtil største opgave - et møbel, som de færreste af os vil undvære derhjemme; nemlig sofaen! Med sin størrelse og nødvendige komfort, stiller det virkelig høje krav til designerne og presser dem til sidste sekund for at kunne nå det hele på tre uger.

  • S01E06 Episode 6

    • March 26, 2019
    • DR1

    Det er blevet finale-tid for de fem dygtige designere i Danmarks Næste Klassiker. Først skal de kaste sig over den sidste kategori, lænestolen, der med sin størrelse og især dommernes krav er en kæmpe udfordring. Og som den eneste designer har Janus endnu ikke fået et møbel på vinder-podiet, så hvis han skal vinde titlen, er han pisket til at vinde den sidste kategori. Til slut skal vores dommere nemlig vælge mellem de seks vinder-designs, når de skal kåre Danmarks næste klassiker!

Season 2

  • S02E01 Sofaen

    • September 8, 2020
    • DR1

    I en nye sæson af Danmarks næste klassiker tager fem nye, fantastisk dygtige danske møbeldesignere kampen op for på blot tre uger at skabe Danmarks næste klassiker. Igen er det vært Mette Bluhme Rieck, der styrer slagets gang. Denne gang bliver hun flankeret af dommerne Kasper Salto og Louise Campbell, der skal bedømme deltagernes kreationer. Første udfordring for de fem designere bliver et af de største møbler; nemlig sofaen. Og allerede fra første uge bliver designerne presset på både tid og kreativitet. For hvordan laver man en sofa, der er lille i rum - men stor i brug - samtidig med, at man skal imponere de to dommere?

  • S02E02 Stolen

    • September 15, 2020
    • DR1

    7'eren. Myren. Y-stolen. Danmark er verdenskendt for sine klassiske stole. Og denne gang får de fem møbeldesignere muligheden for at leve op til de tårnhøje danske stole-traditioner. For denne gang er kategorien den sagnomspundne stol, der kan gøre enhver dansk designer nervøs. Og dommernes krav om en stol, der skal være enkel og komfortabel - samtidig med den skal være let i udtryk og vægt - sætter i dén grad designerne på prøve - for kan det overhovedet lade sig gøre på blot tre uger? Og er det muligt at skabe en ny klassiker uden at læne sig op af fortidens mestre?

  • S02E03 Opbevaring

    • September 22, 2020
    • DR1

    De fleste forbinder opbevaring af tøj med store, tonstunge skabe. Klodsede løsninger, der helst skal gemmes ad vejen. Og meget sjælden er kønne. Derfor har Kasper Salto og Louise Campbell givet de 5 designere i Danmarks Næste Klassiker opgaven at lave en nyfortolkningen af det klassiske garderobeskab - med den lille note, at brugeren skal tage aktiv stilling til tøjet. Og det er lettere sagt end gjort. Det bliver en hård kamp for de fem designere, der kommer til at kæmpe mod stabilitet, kreativitet og ikke mindst mod sig selv.

  • S02E04 Lampen

    • September 29, 2020
    • DR1

    Vi danskere har brug for lys - og gerne godt lys, derfor skabte Poul Henningsen flere lystekniske vidundere, der tit bliver studeret af kommende lampedesignere. Lampen er nemlig et af de vigtigste - og sværeste - møbler at designe, hvis lyset skal være både behageligt og brugbart. Derfor kommer de 5 designere på en hård prøve, når de skal designe en blændfri gulvlampe, der kan skabe et rum i rummet. For hvordan styrer man lyset på bedst mulig måde? Og er det bedst med reflekteret eller diffuseret lys? Og kan de 5 designere leve op til Poul Henningsen og skabe en lampe-klassiker?

  • S02E05 Lænestolen

    • October 6, 2020
    • DR1

    Vi kender den alle sammen. Og de fleste af os som den store, bløde, tunge klods hos bedsteforældrene, der altid stod tæt på tv'et. Nemlig den dejlige lænestol. Netop lænestolen er omdrejningspunktet for de 5 designere i denne uge. Men det bliver langt fra en afslappende proces - for dommernes to krav - fjerner komforten fra opgaven. Det er nemlig ikke tilladt for designerne at bruge pur - der er bedre kendt som skumgummi. Derudover skal lænestolen være så uformel, at man får lyst til at trække benene op under sig. Men kan det overhovedet lykkes at designe en lænestol, der er flot og behagelig at sidde i - uden skumgummi?

  • S02E06 Sofabordet og finalen

    • October 13, 2020
    • DR1

    Gennem de sidste mange år har sofabordet skiftet format. Det har været højt og lavt. Rundt og firkantet. Bredt og smalt. Så denne gang får de 5 designere til opgave at tage udgangspunkt i sig selv - og designe et sofabord, der skal kunne skifte format - alt efter behov. Det er en opgave, der sætter især Anne under pres, da hun hader opgaver, der er bundet op på funktionalitet. Men udover sofabordet, så skal de to dommere også finde den endelige vinder blandt de seks vinderdesigns. Så hvem bliver - Danmarks Næste Klassiker?

Season 3

  • S03E01 På gyngende grund

    • December 31, 2021
    • DR1

    I en ny sæson af Danmarks Næste Klassiker tager fem nye, fantastisk dygtige danske møbeldesignere kampen op for på blot tre uger at skabe Danmarks næste klassiker. For at starte blødt ud, så bliver den første opgave for de fem designere: sofaen. Men et enkelt kriterium sender designerne på glatis. Og allerede fra første uge bliver de presset på ideer, funktion og kreativitet. Endnu en gang er det vært Mette Bluhme Rieck, der sørger for at holde styr på deltagerne, mens det er Kasper Salto og Louise Campbell, der stiller opgaver og vurderer, hvem der har lavet Danmarks Næste Klassiker.

  • S03E02 Hjælp, den knækker

    • January 11, 2022
    • DR1

    De fleste af os kender til den lille skammel, som vi lige finder frem, når vi skal nå noget på øverste hylde. Eller den vi henter, når der mangler en ekstra siddeplads. I denne uge skal de fem designere give deres bud på en lille, let skammel, hvor der er brugt så let materiale som overhovedet muligt. Selvom det umiddelbart kunne lyde som en nem opgave, så bliver det alt andet end simpelt, når de fem talentfulde designere kaster sig over træ, genbrug og metal.

  • S03E03 Den bedste opgave

    • January 18, 2022
    • DR1

    For første gang nogensinde i Danmarks Næste Klassiker bliver designerne kastet ud i vaskeægte design-overraskelse. For præcis som mange af de gamle klassikere, så skal deltagerne denne gang skabe et design - til et specifikt sted. De skal nemlig designe en ny stol til Aveny-Ts nye scene til ungdommen. Og kravene fra teaterdirektør Jon Stephensen er mange - og meget specifikke - til stor udfordring for designerne. Formår designerne at tilsidesætte deres egne drømme og ønsker for udelukkende at opfylde alle opgavens krav?

  • S03E04 Livets lys

    • January 25, 2022
    • DR1

    "Jeg kan ikke sove. Jeg tænker konstant på den der sengelampe". Klokken er midt om natten - og udenfor er det kulsort. Endnu en gang frarøver tankerne om en ny sengelampe Mette fra hendes nattesøvn. Men pludselig går det op for Mette, at meningen med hele opgaven ligger i selve livet. De 5 designere bliver sat på en af de allersværeste prøvelser, da de på kun 3 uger skal skabe den perfekte sengelampe, der ikke må blænde sengemakkeren - og skal kunne betjenes intuitivt. Men hvem får kastet det rettet lys over opgaven?

  • S03E05 Ude godt, hjemme bedst

    • February 1, 2022
    • DR1

    Denne gang bliver designerne kastet ud i en helt ny kategori, som aldrig tidligere har været stillet i Danmarks næste klassiker. De fleste danskere har gennem de sidste to år stiftet bekendtskab med ordene "jeg arbejder hjemmefra" - derfor er det blevet mere relevant end nogensinde at få et nyt bud på hjemmekontoret til det lille hjem. De 5 designere bliver sat på sæsonens hidtil sværeste opgave, når de på kun 3 uger skal skabe et møbel, som millioner af mennesker verden over venter på. Så de skal hurtigt i gang - og sørge for at have deres research i orden, hvis de skal imponere dommerne med fremtidens hjemmekontor.

  • S03E06 Tossede tørretider

    • February 8, 2022
    • DR1

    Flere af deltagerne har uge efter uge kastet deres kærlighed på træ, når de har skulle designe deres forskellige møblerne. Men i denne uge fjerner dommerne det taktile materiale og kaster både Martin og Mette ud på dybt vand, hvor nye ideer og uventet tørretider gør livet surt for designerne, når de skal lave det sidste møbel; lænestolen. Derudover er det blevet tid til for dommerne at finde den endelige vinder af Danmarks Næste Klassiker blandt de 6 møbler, der har vundet de foregående uger. Så hvem løber med den fornemme titel - Danmarks Næste Klassiker?

Season 4

  • S04E01 Stripperstang eller fiskebord

    • February 14, 2023
    • DR1

    Dansk livsstilsprogram fra 2023. Fem nye, fantastiske designere kaster sig endnu en gang ud i at prøve at skabe Danmarks Næste Klassiker på bare tre uger. Og selvom den første opgave skal være en lille en, bliver den langt fra nem. For hvordan skaber man det perfekte bord til tiny-living - der også gerne skulle kunne transformere sig? Måske bliver det smedens multifunktionelle stripperstang, der ender øverst på podiet. Endnu en gang er det Mette Bluhme Rieck, der skal holde styr på deltagerne, mens det er de to prisvindende designere Kasper Salto og Louise Campbell, der stiller opgaverne og vurderer, hvem der har lavet Danmarks Næste Klassiker.

  • S04E02 Ser I lyset?

    • February 21, 2023
    • DR1

    De fem designere bliver kastet ud i en af de sværeste opgaver, når de skal skabe et nyt bud på en udendørslampe, der skal opfylde dommernes mange kriterier. Designerne bliver presset til det yderste, når der skal findes alternative løsninger og opfindes nye former og funktioner. I jagten på at imponere dommerne - og sig selv - er presset lige ved at blive for stort for en af designerne. Hvem overbeviser dommerne om, at de har lavet den bedste udendørslampe og dermed være med i kapløbet om at vinde Danmarks Næste Klassiker?

  • S04E03 Et helbredende design

    • February 28, 2023
    • DR1

    Dansk livsstilsprogram fra 2023. De fem designere står overfor en kæmpemæssig designoverraskelse, når de uden en kategori bliver sendt ud af studiet for at sætte kursen mod Mary Elizabeths børnehospital ved Rigshospitalet. For præcis som mange af de gamle klassikere, så skal deltagerne denne gang skabe et design til et specifikt sted. Og her kommer alle fem designere på dybt vand, når de skal lave en entré-zone til fremtidens børnehospital. For nu skal funktion, æstetik og materialer stå knivskarpt, når møblerne skal være med til at danne rammerne for de syge børn og deres familier. Formår designerne at tilsidesætte deres egne drømme og ønsker for udelukkende at opfylde alle opgavens krav?

  • S04E04 Hvor er den lille

    • March 7, 2023
    • DR1

    De fem designere står over for en mindre opgave, når denne uges kategori bliver afsløret. For det er første gang i programmets historie, designerne får en børnestol på tegnebordet. Og hvis designerne troede, at en stol til børn var lige til, må de tro om igen. Det bliver tre ugers intens kamp med højder, funktion og æstetik, for kampen mod de traditionelle børnestole er hård. Er det overhovedet muligt at nytænke de allerede etablerede børnestole?

  • S04E05 En beskidt opgave

    • March 14, 2023
    • DR1

    Dansk livsstilsprogram fra 2023. De fem talentfulde designere står overfor en beskidt opgave, når kriterierne til kategorien opbevaring afsløres. For de får nemlig til opgave at løse danskernes store besvær med affaldssortering - men selvfølgelig på en yderst delikat måde. En opgave, som ikke alle designerne brænder lige meget for. Men som alle designere tager yderst alvorligt. For er det overhovedet muligt at lave et affaldssystem, der vil gøre det nemt at sortere - samtidig med at det er pænt at se på?

  • S04E06 Knækkede den?

    • March 21, 2023
    • DR1

    Dansk livsstilsprogram fra 2023. Så er det blevet tid til, at de fem designere kaster sig over en af sværvægterne i dansk design. Nemlig den sagnomspundne stol. En opgave, de fleste designere elsker og frygter. Det bliver en kamp til sidste sekund, når der bliver formspændt, syet, printet og malet i håbet om at imponere dommere og måske lave en ny klassiker. Udover at skulle finde den bedste stol, så står dommerne overfor endnu en stor beslutning, når de skal finde vinderen af Danmarks Næste Klassiker blandt de seks vinder-designs på podiet.