Henrik Johannesen har en fortid som guitarist i bla. Det danske band Royal Hunt, han har boet 7 år i San Francisco USA, hvor han har turneret, og udgivet et album med sit eget band Reign of sound, plus spillet med et utal af amerikanske musikere.Han har desuden studeret musik på det berømte M.I.T. Music Institute i Hollywood, hvor prominente guitarister som Jennifer Batten (Michael Jackson), og Zakk Wylde (Ozzy Osbourne) underviser.
Besøg af Per Christian Frost som mange nok kender fra Gnags Du får blandt andet et indblik i Pers lange karriere og på gearside ser vi nærmere på, hvordan nogle af guitarlydene i de klassiske Gnags sange er blevet til. Og hvordan begrebet bevægelse og guitar hænger sammen... Nørd med masser af nørd på!
Besøg af Casper Esmann. Casper er en formidabel fingerstyleguitarist med flere soloudgivelser og liveoptrædener i store dele af verden på CV'et. I showet kan du bl.a. høre om Caspers rejse fra den dag han besluttede sig for, at ville leve af musikken til i dag, hans venskab med Tommy Emmanuel og samarbejdet med Chief1 og Remee omkring bandet L.I.G.A og sidst men ikke mindst, at man også kan spille techno på akustisk guitar.
Besøg af guitarlegenden Mikkel Nordsø. Mikkel har bl.a. spillet guitar i Sneakers og MoonJam og ikke mindst Mikke Nordsø Band, hvor han stadig er aktuel. Der udover har han medvirket på et utal af plader og spillet med alverdens kunstnere fra både ind- og udland.I showet får du historier fra en lang karrierer, masser af guitarnørd og et indblik i flamincoguitar
I denne episode af Danske Guitarister har Martin Klaja besøg af Jens Varmløse. Jens er ud over at være svært underholdende også en fabelagtig guitarist både på elektrisk og akustisk guitar. Når han ikke spiller guitar arbejder han i sit studio i Nordjylland (Varmløse Recording), hvor man bl.a finder en ekkohems.
I dette afsnit af Danske Guitarister har Martin Klaja besøg af Lars Ranthe. Du kender sikkert Lars fra hans utallige film og TV roller, men faktisk er han også en habil guitarist. Og så har han en meget fin samling af lækre guitarer og forstærkere. Der dykkes ned i samlingen og nørdes igennem på den helt onde klinge.
I denne episode af Danske Guitarister har Martin Klaja besøg af Morten Dybdahl Larsen. Morten har været dybt involveret i den danske guitarbranche i mange år. Hør bl.a. hvordan store brands som Valley Arts, Dean Guitars og G&L kom til Danmark. Showet byder også på historier om Ghandi Guitars, D:A:D og Leo Fender ham selv.
I denne episode af Danske Guitarister har Martin Klaja besøg af Mikkel Ploug. Mikkel er en fantastisk jazzguitarist og du har garanteret stiftet bekendtskab med ham, da hans "altalkoncerter" (Balcony Lullabies) gik viralt under Corona´en. Mikkel går sindssygt meget op i sin lyd og nørderiet når hidtil usete højder. What's not to like.
I denne episode af Danske Guitarister har Martin Klaja besøg af Simon Gotthelf. Simon har netop udgivet sit første soloalbum (All Things Guitar) og det nørder vi naturligvis helt i bund. Derudover har Simon sin egen youtubekanal, hvor han laver demoer og mange andre interessante ting samt mange års liveerfaring fra diverse bands.
Besøg af Tore Mogensen. Du kender sikker Tore fra hans tid ved TC Electronic, men hvad du måske ikke ved er, at han også er en fremragende guitarist, der bl.a. har spillet i Illdisposed. Hør hele historien om Tores musikalske vej gennem livet og ikke mindst om hans tid ved TC Electronic og nu Universal Audio.
I denne episode af Danske Guitarister har Martin Klaja besøg af Jan Petersen. Ud over at være fast medlem af legendariske Skagarack spille Jan også guitar i Hendrix bandet Jimi Hendrix Jam. Der bliver selvfølgeligt nørdet igennem på alt fra guitarer til pedaler til amps. Og du kan nyde synet af to voksne mænd der får optur over kombinationen neckpickup og univibe
Klaja & Gotthelf nørder guitar - Episode 1: Gear til guitar-tracking Simon Gotthef og Martin Klaja har kigget på 4 forskellige metoder til at indspille guitar hjemme hos dig selv. Så hvis det er noget du går og roder med, så kig med her. Måske kan du finde inspiration... Du får den bedste oplevelse af afsnittet, hvis du lytter på et sæt gode højttalere eller høretelefoner.
Ud over at være en absurd dygtig guitarist driver Simon også en youtubekanal, hvor han bl.a. laver covers og fortolkninger af alverdens musik fra pop til heavy. Som altid kommes er omkring både “hvorfor spiller du guitar” og “signatur” og der dykkes også ned i Simons meget lille trang til at nørde gear og de digitale løsninger han har valgt på den baggrund.
I denne episode af Danske Guitarister har Martin Klaja besøg af Palle Schultz. Palle er nok mest kendt for sin rolle som guitarist i Her Personale Pain, der havde kæmpe succes op igennem 90’erne. Palle stoppede heldigvis ikke der. Du kan eksempelvis finde en del nyere instrumental udgivelser på diverse streamingtjenester.
I denne episode af Danske Guitarister har Martin Klaja besøg af Mathias Østlund som du måske kender fra bandet Trouble Is. Ud over at være en fremragende blues- og rockguitarist så er Mathias også et omvandrende leksikon når det kommer til fuzzpedaler og andet vintagegear, og nørderiet når nye højder når vi får hele den guidede tur igennem hans board.
Denne episode af Danske Guitarister Special handler om GearGazTour, som er en samling af gearnørder, der tager på den ultimative gearnørdetur én gang om året. Michael Geertsma, som er en af folkene bag GearGazTour, sidder i den grå sofa og fortæller bl.a.om turene til Thomann og andre gigantiske musikforretninger i Europa.
I denne episode af Danske Guitarister er Mrtin Klaja taget på besøg hos Claus Boisen der driver Greenriver Guitars. Du får hele historien om, hvordan Greenriver Guitars er blevet til samt en ordentlig spand nørd om fremstillingen af både akustiske og elektriske guitarer. Der tales træ, hardware, pickupper you name it. Det hele rundes af med en factory tour rundt i hele butikken.
I episoden har Martin Klaja besøg af Flemming Erik Pedersen, som allerede gør et kæmpe stykke arbejde for at støtte op i kampen mod cancer. De taler bl.a. om en særlig Knæk Cancer Guitar, der er malet af Lars Bollerslev, den hemmelige kuffert, og Knæk Cancer Kartofter. Målet med episoden er ganske enkelt, at forsøge at indsamle så mange penge som muligt til det gode formål.