I Danmark har vi samlet næsten 1 million biler, dengang toldmurene gjorde det billigere at importere dem i løsdele og skrue dem sammen. Helt frem til 1990'erne var der stadig nicheproduktioner i Jylland. Vi går på jagt i Københavns Sydhavn, også kaldet Nordens Detroit, vi møder den revolutionerende laksefarvede mejetærsker fra Dronningborg - og kører med den sidste danskproducerede bus i fast rutefart på Bornholm.