For 26. år i træk inviterer landets bedste komikere til velgørenhedsshowet 'Comedy Aid' mellem jul og nytår. Værterne Heino Hansen og Michael Schøt kan præsentere ikke færre end 16 komikere, en rapper og en DJ-kapelmester ved årets show. 'Comedy Aid. præsenteres i samarbejde med Red Barnet og overskuddet fra showet går til organisationens humanitære arbejde for børn på flugt og i krigsramte områder.