Åh, Klitmøller. Nu får sommerhuspriserne i området et nøk mere op, selvom byen af alle landsbyer i Danmark måske er den, der mindst mangler pr. Kyststrækningen ved Thy er de seneste 15 år blevet rebrandet genialt som et af Europas bedste surfspots. "Det kolde Hawaii", som det hedder i den såkaldte master plan for området fra 2007.Den skulle slutte et par årtiers konflikt mellem fiskere og surfere i området og fremtidssikre områdets tiltrækningskraft. Fantasien om det vilde, kolde paradis lever videre i 'Cold Hawaii', hvor surferlivet danner ramme om parforholdene, som et hedonistisk alternativ til civilisationen. Man kan bruge sine dage på gruppesex, fester på stranden, partnerbytte og surfing. Men den utæmmede vildskab truer også med at oversvømme enhver stabilitet i 'Cold Hawaii'.