Dagens kok er den fynske madkonge Thomas Pasfall. For Thomas handler madlavning om den gode smag, hvor han blander franske retter med lokale fynske råvarer. Og han har tårnhøje forventninger til det måltid, som de syv andre mesterkokke skal lave til ham. Se med, når der bliver lavet luksusretter som "fynsk forårshave" med rygeostmousse og stenbiderrogn, foie gras og pighvar og en æble tarte tartin med flydende brunsvigersauce, der får fuglene til at synge hele vejen til Fyn.