Frank henter gamle fragtkasser, som på Kastanjegården bliver til det fineste byggemateriale. Det eneste minus er, at Toyotaen ikke kører helt så godt, som Frank ønsker. Og så er det blevet frøbjergningstid, den gode spinat og de røde melder skal såes igen til næste år. Øksen skal i brug i dag for at kløve egestammer til Franks nye projekt - et helt specielt brændeskur.
Frank klunser træ fra brugte transportkasser hos Terma i Grenå. Koen Maren har fået en kalv. Der laves manuelt neg af den havre som havde lagt sig ned på marken på grund af regn. Der flækkes egestammer til et brændeskur. Der høstes frø fra spinatplanter, og der er planer om at høste frø fra Bolero-gulerødder (Bolero-gulerødder er dog en F1-hybrid, så de vil ikke være frøægte). Sennepen er høstet.