Tidligere efterforskningsleder Jørn Moos ser tilbage på Blekingegade-sagen, som han aldrig helt har sluppet. Moos opsøger ofre for forbrydelser, som medlemmer af banden blev sat i forbindelse med, og tidligere kolleger, der føler sig holdt for nar. Ifølge Moos stod PET (Politiets Efterretningstjeneste) i vejen for at forhindre den kriminalitet, der bl.a. førte til drabet på den 22-årige betjent, Jesper Egtved Hansen. Spørgsmålet er nu, om hele sagen skal undersøges på ny.