Det præventive angreb eller overraskelsesangreb kan både føre til sejr og til katastrofe. Det er måske derfor, at politiske ledere snarere end militære ledere griber til denne mulighed. Det japanske overraskelsesangreb på Pearl Harbor i december 1941 var en sejr for den japanske flåde, men det bragte USA ind i Anden Verdenskrig og førte i sidste ende til Japansk nederlag. Det israelske overraskelsesangreb, der startede Seksdageskrigen i juni 1967 er til gengæld det klassiske eksempel på, hvordan en meget mindre, men højt motiveret styrke kan bruge dette krigskneb til at nedkæmpe en langt større fjende.
Ein Präventivschlag bietet sich immer dann an, wenn ein militärischer Konflikt unausweichlich oder sehr wahrscheinlich ist. Der unvorbereitete Feind soll überrascht werden, ganz nach dem Motto: Schlage den Gegner, bevor er dich schlägt. So geschehen am 7. Dezember 1941, als japanische Kampfbomber in der Morgendämmerung einen Präventivschlag auf die US-Basis in Pearl Harbor starteten.
Examples used: Six Day War and attack on Pearl Harbor, Pacific War, World War II
7 décembre 1941, les chasseurs bombardiers japonais décollent de leur porte-avions à l'aube. Leur cible : la base américaine de Pearl Harbor... 5 juin 1967, au Moyen-Orient , les jets israéliens décollent pour les premières frappes de la guerre des six jours. Leur cible : les aérodromes égyptiens... La frappe préventive, prendre l'ennemi au dépourvu, est le rêve de tous les commandants, en particulier lorsqu'ils affrontent un adversaire beaucoup plus puissant. Cette stratégie peut donner une victoire éclatante à l'armée la plus faible mais elle peut aussi vouer l'agresseur à la défaite totale.
Перл Харбор, 1941, неожиданная атака японских самолетов с воздуха вовлекла США во Вторую Мировую войну.
Израильский упреждающий удар, после которого началась шестидневная война (1967 г.), - классический пример того, как небольшими силами можно нанести значительный урон многократно превосходящему по силу противнику.
