Siden grækernes trojanske hest har vildledning og bedrag været en integreret del af en hver militærstrategisk planlægning. Bedraget kan antage mange former, såsom falske efterretninger, brug af dobbeltagenter, falsk radiotrafik, falske hære med uægte våben og kamuflerede ægte hære. En af de mest berømte og succesrige vildledningsmanøvre var operation Fortitude, der skulle skjule de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944. Den amerikanske general Norman Schwarzkopf brugte også vildledning i forbindelse med operation 'Ørkenstorm' ligesom general Tommy Franks gjorde for at lægge et røgslør ud for det nøjagtige tidspunkt for sin offensiv i operation Iraqi Freedom i 2003.
Täuschungsmanöver sind ein unerlässlicher Bestandteil jeder Kriegsstrategie. Es gilt, den Feind in die Irre zu führen, ihn mit Aktionen rechnen zu lassen, die nicht stattfinden werden oder an anderer Stelle oder zu anderer Zeit. Funktioniert es, kann die Schlacht schnell gewonnen sein. Schlägt die Täuschung fehl, droht eine schwere Niederlage. So wie im Januar 1991 bei der „Operation Desert Storm“ in Kuweit.
Examples used: Battle of Normandy, D-Day, World War II and First Gulf War and 2003 invasion of Iraq, Iraq War
Bien avant que les Grecs ne fassent appel au cheval de Troie, la diversion était un enjeu capital dans la stratégie militaire. Le point crucial de tout plan de bataille n'est pas seulement de savoir ce que l'ennemi va faire et de vous y adapter. Il s'agit avant tout de laisser penser à l'ennemi que vous allez faire quelque chose alors que vous avez mis au point un plan d'attaque totalement différent.
Обман - неотъемлемая часть любой стратегии. Запутать врага. Заставить его думать, что ты собираешься делать то, чего ты делать не будешь. Операция "Буря в пустыне" (1991 г.) и операция "Оверлорд" (1944 г.).
