Elvira og veninden Isa er taget på glamping på Fyn. Efter at være blevet indlogeret i luksusteltet, starter de opholdet med at forsøge sig med at sejle i kajak til Skarø for at få en meget eftertragtet is, men turen er mere end almindeligt udfordrende. Natten er lettere søvnløs, for der er ørentviste i teltet, og det er ikke pigernes yndlingsinsekt. Og så står den på nye udfordringer, nemlig balletundervisning og flydeterapi, som heller ikke falder pigerne specielt nemt.