Da Bent åbner restaurant Havnehytten ved bredden af den idylliske Lyngby Sø, er det en gammel drøm der endelig går i opfyldelse. Men det varer ikke længe, før både han og medarbejderne tydeligt fornemmer, at de ikke er alene efter lukketid. Bent oplever tydelige skygger, kulde og umotiveret støj i hele Havnehytten, og han har mistet glæden ved arbejdet. Tjeneren Niklas har set et uhyggeligt ansigt stirre på sig gennem vinduet, og han er utryg ved stedet. Mediet Lena oplever en kraftig overnaturlig aktivitet i og omkring Havnehytten og fortæller om et mord, der skulle være begået i nærheden af Havnehytten under anden verdenskrig. Ibi Støving sætter jagten ind på morderen, og får sig noget af en overraskelse, da sandheden går op for hende.